Margrethe serverer tvangsfodrede gæs

Dronning Margrethe er protektor for Dyrenes Beskyttelse, men serverer alligevel foie gras, der af foreningen beskrives som 'på alle måder fuldstændig uacceptabel'

Dronningen var tidligere på dagen på Rådhuspladsen i København, hvor hun blev hyldet af sine undersåtter. (Foto: Thomas Lekfeldt)
Dronningen var tidligere på dagen på Rådhuspladsen i København, hvor hun blev hyldet af sine undersåtter. (Foto: Thomas Lekfeldt)
Følg Underholdning
Følg Kongelige

- Foie gras-produktionen er så belastende for fuglene, der udsættes for stress, smerte og lidelse i forbindelse med tvangsfodringen, og produktionen burde stoppe øjeblikkelig.

Sådan skriver Dyrenes Beskyttelse på sin hjemmeside.

Alligevel serverer dronning Margrethe, der er protektor for foreningen, den udskældte spise for sine mange fine gæster, som kommer til middag på Fredensborg Slot i aften.

Følger ikke opfordring
- Vi opfordrer til, at man hverken køber eller bestiller foie gras på restauranten, da produktionen af foie gras på alle måder er fuldstændig uacceptabel, skriver Dyrenes Beskyttelse, men den opfordring følger deres egen protektor altså ikke.

ekstrabladet.dk. har prøvet at få en kommentar fra foreningen, men ingen er at træffe fredag eftermiddag. På sin hjemmeside fejrer foreningen dronningens fødselsdag.

Kongehuset vil ikke kommentere
- Dyrenes Beskyttelse ønsker Hendes Majestæt Dronning Margrethe II til lykke med fødselsdagen. Dronningen er protektor for Dyrenes Beskyttelse, og foreningen har i dagens anledning foræret to hundekurve til Kongehuset.

Måske tonen får en anden lyd, når de finder ud af, hvad deres protektor serverer denne aften.

Hos Kongehuset afviser man at kommenterer på valget af menu.

- Det vil jeg slet ikke kommentere, siger Kongehusets pressechef Lene Balleby.

- Men ser du ikke et problem i, at dronningen som protektor for Dyrenes Beskyttelse serverer en ret, som foreningen opfordrer til at undgå?

- Ved du hvad, jeg sidder lige med noget helt andet. Jeg er nødt til at ringe tilbage til dig senere, lyder det fra Balleby.

Droppet fra menuen til Brit Awards
Foie gras kritiseres på grund af, at dyrene i de fleste tilfælde bliver tvangsfodret, ved at slanger føres ned i deres mavesæk, som så fyldes med fodder. Det foregår i en måned op til slagtningen for at opfede dyrenes lever.

Tvangsfodringen, som kaldes gavage, er forbudt i Danmark.

Du kan se en video om produktionen af foie gras i Canada herunder:

For nylig droppede arrangørerne af prisuddelingsshowet Brit Awards at droppe foie gras fra menuen på grund af brok fra de deltagende stjerner.

Se hele menuen til dronningens fødselsdagsmiddag her.

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind