Det har uden tvivl krævet en god portion mod at få både dronning Margrethe og statsminister Lars Løkke Rasmussen til at sidde og pille i skinke midt i gallamiddagen i forbindelse med Daisys 70 års fødselsdag.
Men Rune Klan turde - og det høster han nu stor ros for på Facebook. Flere end 290 personer på det nærmeste skamroser Klan for hans helt uforglemmelige trylleshow, hvor han fik dronningen til at signere en skive skinke, som så senere blev tryllet ud af en bolle i sko.
' Sateme stærkt gået at trylle med skinker foran dronnningen og statsministeren! Thumbs up!', skriver Jonas Stimose.
'Du er bare super, fik alle til at grine. Du er og bliver en SUPER STAR', skriver Jette Kristensen.
'Det var simpelthen skide sjovt hele vejen i gennem :-)))) Sejt gået', slår Trine Harritz Larsen fast.
På Facebook bliver det også diskuteret, om det faktisk var skinke eller hamburgerryg, som Rune Klan lavede royalt trylleri med. Men den lille magiker slår selv fast, at det var vaskeægte skinke, der blev forvandlet til Margrethe-skinke.
Gik du glip af Rune Klans trylleri, så se med her