Prinsesse danskvand

Den lille prinsesse har fået sig noget af et sprudlende navn. Hun deler sit Athena med en danskvand fra Harboe. Bryggeriet har ry for at være temmelig rundhåndet overfor kongehuset

Mon den lille prinsesse er sponsorbarn. (Foto: Polfoto/Finn Frandsen)
Mon den lille prinsesse er sponsorbarn. (Foto: Polfoto/Finn Frandsen)
Følg Underholdning
Følg Kongelige

Læs også:

Hun hedder prinsesse Athena

Ud over et godt glas fransk rødvin vil der sandsynligvis blive serveret vand til den kongelige dåbsmiddag, som prins Joachim og prinsesse Marie har inviteret til søndag aften. Og hvis det er vandflasker med prinsesses navn på, er de helt sikkert ikke specialdesignet til dagens anledning.

Prinsesse Athena deler nemlig sit sprudlende navn med en danskvand fra bryggeriet Harboe.

Det sydsjællandske bryggeri har ry for at være særdeles rundhåndet overfor kongehuset. Harboe har skænket flere både til den sejlsportsglade familie. Så sent som i 2007 fik prins Joachim en båd af bryggeriet.

Leverer korn til Harboe
Landbrugsprinsen samarbejder i øvrigt fast med bryggeriet. Joachim slog sig i 2001 sammen i med fire andre gårde under titlen ’De 5 Gaarde’ - og disse fem gårde har siden 2008 lavet øl.

Øllet produceres på Harboe Bryggerierne af korn fra gårdene og sælges blandt andet på udvalgte hoteller og restauranter.

At der er tale om en direkte tak til Harboe Bryggerierne med valget af navnet Athena tvivler reklamemanden Niels Folmann dog på.

- Nej, det er næppe tilfældet. Det er et moderne internationalt navn. Det er det, jeg tror, at de har lagt vægt på, siger han.

Friskt at udnytte det
Niels Folmann mener, at prins Joachim allerede med valget af navnet Felix satte gang i de alternative kongelige navne.

- Men kan bryggeriet udnytte navnesammenfaldet?

- Så er de da friske, hvis de bruger det og kalder sig kongelige hofleverandør, sige reklamemanden.

- Jamen de er kongelige hofleverandører!

- Nåh….griner Folmann.

- Men jeg tror nu, at de færreste danskere vil købe flere danskvand, bare fordi den nu deler navn med en prinsesse, siger Niels Folmann.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar til prinsessenavnet fra Harboe Bryggerierne. Men det har ikke været muligt at få nogen til at udtale sig.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner selvskade for regeringen og Danmark

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind