Marie struttede med maven

Marie viste sin højgravide mave frem på balkonen

Marie viste sin højgravide mave frem på balkonen. (Foto: Anthon Unger)
Marie viste sin højgravide mave frem på balkonen. (Foto: Anthon Unger)

Det er ikke meget man har set til prinsesse Marie i forbindelse med fejringen af dronningens 40 års jubilæum.

LÆS OGSÅ:

Joachim fester med ekskonen - Marie må blive hjemme

Men klokken 12 i dag trådte den højgravide prinsesse ud på balkonen på Amalienborg sammen med resten af kongefamilien.

Trods en stor og tung mave var Marie elegant og vinkede smilende i tårnhøje stiletter til de tusinder af fremmødte. Prins Joachim havde lille prins Henrik på armen - og også prins Nikolai og prins Felix vinkede ivrigt.

LÆS OGSÅ:

Margrethe efter 40 år: Fjollet med balkoner

Mens den 35-årige prinsesse slet ikke deltog i lørdagens festprogram, var det ifølge det officielle program ventet, at hun ville deltage i festgudstjeneste i Christiansborg Slotskirke klokken 15. Men hverken Marie eller lille prins Henrik ankom til kirken - selvom de begge stod på gæstelisten.

Den store gallamiddag klokken 20 i aften på Christiansborg Slot har Marie allerede meldt fra til.

Far til fire
Den højgravide prinsesse har ifølge hoffet termin her i januar måned og kan altså føde hvornår det skal være.

LÆS OGSÅ:

Prinsesse Marie er gravid

Marie og Joachim har forvejen toårige Henrik, der kom til verden den 4. maj 2009. Og så har Joachim sønnerne Nikolai og Felix på 12 og ni år med grevinde Alexandra.

Når Marie nedkommer bliver den blåblodede bonde fra Møgeltønder far til fire og kommer dermed på omgangshøjde med sin bror, kronprins Frederik.