Annonce:
Annonce:

Vildt forbrug tvang Frede til at fyre

Røde tal på bundlinjen: Tøj, sko, rejser for 600.000 kr. om måneden er skyld i, at fem ansatte blev sat på slottets port

Prins Joachim havde ekstra udgifter på en million sidste år. (Foto: Martin Lehmann)
Prins Joachim havde ekstra udgifter på en million sidste år. (Foto: Martin Lehmann)
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Kongelige
Da Mary og Frederik for nylig fyrede fem af deres ansatte i Kancellihuset på Fredensborg Slot, var det kulminationen af et årelangt overforbrug, der har spændt parrets økonomi til bristepunktet.

Ekstra Bladet kan nemlig afsløre, at parret sidste år brugte 7,2 millioner kroner på tøj, sko, biler, rejser og andre livsfornødenheder.

Samtidig tyder alt på, at parret brugte det samme eller mere på personale, som året før skulle have 9,7 millioner kroner i lønninger.

Alt i alt en årlig udgift på 16,9 millioner kroner.

Desværre fulgte Frederik og Marys ellers velvoksne apanage ikke med. Den var ’kun’ på knap 16,5 millioner kroner, og dermed brugte Frede og hans prinsesse 400.000 kroner mere, end de tjente.

Både ski- og solferie
Ekstra Bladets aktindsigt i de kongeliges momsrefusion afslører samtidig, at parret tilsyneladende mener, at deres forbrug af varer og ydelser skal ligge fast på omkring 7,2 millioner om året – eller 600.000 kroner om måneden.

For året før brugte kronprinsparret også 7,2 millioner kroner – altså 600.000 kr. om måneden – på tøj, sko, rejser og andre livsfornødenheder.

Det galopperende forbrug har nu ramt parret, som er blevet nødt til at indse, at de lever over evne.

Men i stedet for at drosle ned på de mange ferier, der allerede i løbet af de to første måneder af i år bragte dem på skiferie i Schweiz og solferie i Florida, har parret valgt at fyre to rengøringsassistenter, to livrister og en administrativ medarbejder.

Nok at tage af
Den lille kernefamilie har dog nok af medarbejdere at tage af. For selv om kongehuset ivrigt forsøger at tegne et billede af en helt normal familie, der selv passer børn og kører dem i vuggestue, er sandheden, at de fire medlemmer inden fyringsrunden havde 30 ansatte til at sørge for de praktiske ting.

Det tal er nu bragt ned på 25 efter en runde, der blev offentligt kendt, mens Frede og Mary og deres poder tumlede rundt i sneen og derefter tog til Florida. Så alt tyder på, at Mary stadig slipper for at lægge tøj sammen, og Frede stadig vil have andre til at ordne græsplænen.

Frede og Marys forbrug kan dog på ingen måde måle sig med dronning Margrethes og prins Henriks. De indtager førstepladsen med et månedligt forbrug på 2,2 millioner kr. – eller den nette sum af 26,5 millioner årligt.

Så mens de kongelige ikke har været foregangsmænd i bestræbelserne på at nedbringe CO2-udslippet, er de gået forrest med hensyn til opfordringen om at bruge penge for at skubbe forbruget i gang.
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: