Sådan spiser man med Margrethe

Stort ståhej: Fint skal det være, når Nordisk Film byder velkommen til sin nye medarbejder fra Amalienborg

De ansatte på Nordisk Film har fået strenge ordrer om, hvordan de skal omgås dronningen, når hun i dag starter arbejdet med filmatiseringen af 'De vilde Svaner'. (Foto: Thomas Borberg)
De ansatte på Nordisk Film har fået strenge ordrer om, hvordan de skal omgås dronningen, når hun i dag starter arbejdet med filmatiseringen af 'De vilde Svaner'. (Foto: Thomas Borberg)
Følg Underholdning
Følg Kongelige

Forlad køen øjeblikkeligt, hold døren, og tal pænt!

Der venter medarbejderne på Nordisk Film et kulturchok, når de i dag ganske ufrivilligt bliver statister i en noget speciel version af DR’s hitserie ’Fint skal det være’.

Her begynder dronning Margrethe nemlig arbejdet med filmatiseringen af H.C. Andersens ’De vilde Svaner’, som regenten har tegnet scenografien til.

Et faktum, der har fået filmfolket helt op i den røde zone med hensyn til, hvordan medarbejderne skal forholde sig, såfremt de er så ’heldige’ at støde ind i deres berømte kollega, selv om hun ønsker at arbejde på lige fod med andre.

Flyt dig
’Det er derfor mere for vores egen skyld, at vi her ridser op, hvordan man omgås en dronning på arbejde’, skriver Britta Hansen, der er studio og facility manager, i en intern mail til de ansatte.

Og pisker med et par hurtige råd en stemning op, der kun vil forvirre vor regents opfattelse af ’dagligdagen’ på Nordisk Film.

’Hvad gør man f.eks., hvis man står i køen til den varme ret i kantinen, og dronningen nærmer sig med sin tallerken? Hvis dronningen spiser i kantinen, så er det almindelig høflighed, at man diskret flytter sig for hende og lige prikker dem, der står foran i køen, så de gør det samme’, opfordrer Britta Hansen således.

Men her stopper mailen, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, ikke.

’En god sætning er altid: ’Kan jeg hjælpe dronningen med noget?’ eller ’kan jeg gøre noget for dronningen?’. Hvis dronningen nærmer sig en dør, er det ligeledes almindelig høflighed at åbne og holde døren for hende’, skriver Britta Hansen videre.

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

LIGE NU

Udforsk Ekstra Bladet+