Mary og ungerne hepper på Frederik

Den nærmeste familie er klar på sidelinjen i dag, hvor kronprins Frederik vil være ironman

Mary var på pletten, da kronprinsen gik i gang med sin ironman. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Mary var på pletten, da kronprinsen gik i gang med sin ironman. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Det kræver mere end god kondi at gennemføre en ironman. Kronprins Frederik og de op mod 2600 andre, der i dag har kastet sig ud i den vanvittigt krævende disciplin, har brug for en vilje af stål - og en forstående familie.

For at træne sig op til at kunne tilbagelægge 3,8 kilometer svømning, 180 kilometer cykling og et maratonløb på 42,195 kilometer på under 17 timer, som er den officielle tidsgræne, kræver uendeligt mange timers træning.

Fart på Frede fra morgenstunden

Og her hører kronprins Frederik uden tvivl til blandt de mere privilligerede. Ikke alene har han en kone, der selv er sportsinteresseret. Han har også alt den hjælp han har brug for at ordne dagligdags ting som madlavning, rengøring og børnepasning.

Med mor på pletten
Opbakningen på selve dagen skal heller ikke undervurderes. Også her er Frederik blandt de heldige.

Fra morgenstunden var der massiv støtte til ham fra både kronprinsesse Mary og deres to ældste børn, prins Christian og prinsesse Isabella.



Mary havde taget Christian og Isabella med ud for at heppe på kronprinsen. Tvillingerne er blevet hjemme på Amalienborg, hvor Frederik løber fordi senere i dag. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Mary havde taget Christian og Isabella med ud for at heppe på kronprinsen. Tvillingerne er blevet hjemme på Amalienborg, hvor Frederik løber fordi senere i dag. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)


Kronprinsen gik i gang med den ultimative konditest klokken lidt i syv i morges og kan formentlig kalde sig ironman omkring klokken 17 i eftermiddag - som den første kongelige nogensinde.