Nu er Frede snart i mål

Kronprinsen har svømmet 3,8 km, cyklet 180 km og løbet 37,9 km. Der er cirka fire km til målstregen

Kronprinsen skal med 3,8 kilometer svømning og en cykeltur på 180 kilometer løbe et maraton. (Foto: Rasmus Flindt)
Kronprinsen skal med 3,8 kilometer svømning og en cykeltur på 180 kilometer løbe et maraton. (Foto: Rasmus Flindt)

Følg kronprinsen kilometer for kilometer HER

Klokken cirka 15 løb de første deltagere i det københavnske Ironman i mål ved Christiansborg.

På dette tidspunkt er kronprinsen stadig langt fra målstregen.

Frede har løbet 40 ud af de 42, 195 km og at dømme efter billederne er hans kongelige højhed ved at være brugt. Prinsen holder dog tempoet - og på ruten jubler tilskuerne, når den dannebrogs-klædte prins passerer.



Klokken 6.58 i morges løb kronprins Frederik i vandet ved Amager Strandpark, da startskuddet til Ironman Copenhagen lød.

Fart på Frede fra morgenstunden

Kronprinsen stillede op som nummer 45 i feltet, der tæller omkring 2600 mænd og kvinder i abosolut topform.

Frederik klarede den 3,8 kilometer lange svømmetur på en time og ti minutter. Og siden har den 45-årige tronfølger været ude på en 180 kilometer lang cykeltur rundt i Nordsjælland. Den var han 5 timer 25 minutter og 19 sekunder om at tilbagelægge.

Vores total seje kronprins har altså været i gang i over seks en halv time!

Nu mangler Frederik med andre ord ’kun’ et maratonløb, før han kan kalde sig kronprins jernmand.



På strømpesokker og med cykelhjelm på hovedet er Frederik klar til at finde sine løbesko efter den lange cykeltur. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
På strømpesokker og med cykelhjelm på hovedet er Frederik klar til at finde sine løbesko efter den lange cykeltur. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)


Første ironman
Kronprinsen, der har en fortid som frømand, har tidligere udsat sig selv for utrolige fysiske udfordringer, men en ironman har han ikke før kastet sig ud i.

- Jeg glæder mig personligt til at konkurrere med de 2600 andre deltagere - det bliver en helt særlig udfordring, sagde den 45-årige kronprins i en pressemeddelelse fra kongehuset inden dagens strabadser.

Mary og ungerne hepper på Frederik

I juni måned fik han en lille smagsprøve på, hvad dagen i dag vil byde på, da han gennemførte en halv ironman i Jels i Sønderjylland. Kronprinsen har også flere gange gennemført maratondistancen på 42,195 kilometers løb og deltaget i forskellige cykelløb.

Kan vinke hjem
Under dagens afsluttende maratonløb kommer kronprinsen forbi sit hjem på Amalienborg adskillige gange. Jernmændene og -kvinderne skal ud på en godt 10 kilometer lang rute fra Christiansborg til Langelinje, som de skal løbe fire gange.

Kronprinsen har er her kort før klokken 15 mere end 10 kilometer inde i maratonløbet.

Det forventes at kronprins Frederik omkring klokken 17 kan kalde sig ironman - som den første kongelige nogensinde.

Se Frederik skifte fra cykel til løb i tv-indslaget over artiklen