Butikker efter sladderskandale: Vi fjerner IKKE bladene

Coop og Dansk Supermarked lader Her&Nu blive på hylderne, selv om bladet har trukket forsidehistorien om Fredes utroskab tilbage

-Vi blander os ikke i, hvad medierne skriver, siger Coops informationsdirektør Jens Juul Nielsen om denne uges Her&Nu. (Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan og udklip af Her&Nu's forside)
-Vi blander os ikke i, hvad medierne skriver, siger Coops informationsdirektør Jens Juul Nielsen om denne uges Her&Nu. (Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan og udklip af Her&Nu's forside)

Onsdag landede denne uges udgave af Her&Nu i butikker landet over, men allerede dagen efter måtte bladet trække sin forsidehistorie tilbage.

Kilden til historien, sexolog Jakob Olrik, påstår i artiklen, at kronprins Frederik har betalt penge for sex med en 19-årig kvinde.

Men torsdag eftermiddag meddelte Jakob Olrik, at han føler sig fejlfortolket af ugebladet.

- Ikke mindst er jeg ked af interviewet i ugebladet Her&Nu i denne uge. De har læst en tekst op for mig, som jeg har godkendt. Og så har de trykt en anden, skrev forfatteren i en pressemeddelelse.

Afviser Frede-beskyldninger: Jeg er blevet fejlfortolket

Kort efter reagerede chefredaktør på Her & Nu Erling Tind Larsen:

- Når hovedkilden trækker alt, hvad han har sagt tilbage, så er der jo ligesom ikke nogen historie. Og så kan vi ikke gøre andet end at trække historien tilbage, siger han til Ekstra Bladet.

Men selv om Her&Nus forsidehistorie ikke holder, kan bladet fortsat købes i supermarkeder ugen ud. Hverken Coop eller Dansk Supermarked har tænkt sig at fjerne dem fra hylderne.

Ugeblad trækker kronprins-historie tilbage

- Normalt blander vi os ikke i, hvad medierne skriver og gør, så med mindre vi bliver bedt om det, regner vi ikke med at fjerne dem fra hylderne, siger informationsdirektør i Coop, der blandt andet står bag butikkerne Kvickly og Fakta, Jens Juul Nielsen.

Og fra Dansk Supermarked, med blandt andet Netto og Føtex, er meldingen den samme.

UPS! Ugeblad beklager historie om Maries bryster

- Mediejura er mediernes ansvar, og dermed er det også mediernes afgørelse, hvornår noget trækkes tilbage eller ej. Det er klart, at hvis udgiveren vælger at trække det tilbage, så følger vi dette, skriver kommunikationsmedarbejder Julie Spanner Kloppenborg i en mail.

Ifølge Erling Tind Larsen er der dog ingen planer om at beordre bladet af hylderne. Dog vil man ikke lægge historien om Frederiks påståede utroskab på nettet.

Ugeblad efter svar fra kongehuset: Er vi gået for langt?

- Vi vil gøre det, at vi vil lade være med at publicere den digitalt. Og så er udbredelsen af den stoppet, når bladet ikke længere er på gaden. Og så vil vi i næste nummer skrive en artikel, hvor vi forklarer for læserne, hvad der er op og ned i denne sag, sagde han torsdag.

Kongehuset svarer igen på ugeblads-beskyldning om utroskab

Onsdag reagerede kongehuset på bladets forsidehistorie og kaldte påstandene for usande og krænkende.

- Kongehuset overvejer løbende, om de ting, der viderebringes i medierne, giver anledning til reaktion. Det gælder også i det konkrete tilfælde, hvor der viderebringes stærkt krænkende og usande påstande, som er baseret på rygter og gætterier, skrev Lene Balleby.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra kongehuset til, at Her&Nu har trukket historien tilbage.

Derfor trak chefredaktør historie om Maries bryster tilbage