Dannebrog dømt ude: Sparer kassen på motor-kiks

Kongeskibet Dannebrog er bestemt ikke en billig affære at få med på sommertogter rundt omkring i verden, alligevel skal det med, selvom dronningen slet ikke er på

Dannebrog dømt ude: Sparer kassen på motor-kiks

I de sidste mange års nytårstaler har dronningen sat fokus på klimaforandringerne

Der er pomp og pragt over det, når kongeskibet Dannebrog stævner ud og sejler rundt til blandt andet Færøerne og Grønland, når dronningen holder sine tradtionsrige sommertogter.

Når skibet rammer havnen, kan tilhørerne se medlemmer fra kongehuset forlade skibet, mens de vinker og smiler.

Men i virkeligheden sejler de kongelige slet ikke med skibet.

I stedet bliver medlemmerne af den kongelige familie fløjet til destinationen, hvorefter de står på i en havn tæt på der, hvor kongeskibet skal i land.

Dronningen er ikke med skibet, når det sejler på sommertogt. Foto: Gregers Tycho
Dronningen er ikke med skibet, når det sejler på sommertogt. Foto: Gregers Tycho
 

Flydende hotel er tradition
Det fortæller Lars Hovbakke Sørensen til Ekstra Bladet.

- Det er meget specielt, at vi har et kongeskib i Danmark. Det er kun i Danmark og Norge, at man har bevaret den tradition. Derfor bliver skibet brugt som en festlig ankomst for dronningen til de steder, hun besøger. Det er den funktion, det har, siger han.

Kongehuseksperten er ikke bekendt med, om dronningen enkelte gange sejler hele vejen til den destination, hun besøger. Men det er heller ikke vigtigt, mener han.

- Det vigtige er ikke så meget, hvordan dronningen transporterer sig, det vigtige er ankomsten om bord på skibet, som er meget traditionsrig, siger han.

Herefter fungerer skibet som hotel for de kongelige.

Det er et kosteligt hotel, når Dannebrog er med rundt i verden. Foto: Ritzau/Scanpix
Det er et kosteligt hotel, når Dannebrog er med rundt i verden. Foto: Ritzau/Scanpix
 

To gange transportmidler - to gange udgifter
Kongeskibet skulle denne sommer have været brugt som flydende hotel for dronningen, mens hun besøgte Færøerne og Grønland. En maskinfejl har dog gjort det umuligt for kongeskibet Dannebrog at foretage rejsen.

Selve turen med skibet koster omkring 218.000 kroner i brændstof.

Det viser udregninger foretaget via oplysninger fra Forsvarets udgiftsrapporter til kongehuset, som Ekstra Bladet har foretaget.

Her har en tidligere tur til Færøerne i 2018 med kronprinsen og kronprinsesse Mary været foretaget i august over tre dage. Denne tur er fastsat til at bruge 51,9 kubik meter brændstof. Udregninger fra Forsvarets dokumenter viser, at det svarer til omkring 218.000 kr.

Kongeskibet bruger diesel, når det skal frem i verden.

Der er tale om motoren B&W Alpha Diesel Type:6T23L-KVO med hjælpemotoren Scania Type:DI12 62M.

Ud over brændstof har skibet i 2021 haft udgifter for besætningen bestående af 17 medlemmer og en jagtkaptajn. Deres løn er pr. kvartal fastsat til 2,3 millioner kroner.

Derudover har skibet i første kvartal brugt 3,4 millioner kroner på vedligeholdelse.

Ifølge en talsperson for Forsvarets pressetjeneste bruger kongeskibet som udgangspunkt omkring 600.000 kroner på sejlads om året. Dette tal var dog væsentligt lavere i 2020, da corona-nedlukningen besværliggjorde mulighederne for at bruge skibet.