Igen står prins Joachim udenfor.
Mandag tager den kongelige familie afsked med Grækenlands sidste konge, ekskong Konstantin, der var gift med dronning Margrethes yngste lillesøster, Anne-Marie.
Både dronningen og kronprinsen tager turen til Athen for at sige et sidste farvel til Konstantin, der sov ind tirsdag i en alder af 82 år.
Prins Joachim får hverken mulighed for at tage afsked med sin onkel eller for at klinke skårene med sin mor og bror under lunere himmelstrøg. Den Paris-udstationerede prins deltager ikke i begravelsen, da han skal passe sit arbejde som forsvarsattaché. Det oplyser kongehuset til Ekstra Bladet.
'Prins Joachim ville gerne have deltaget, men prinsen er desværre forhindret på grund af arbejdsmæssige forpligtelser', oplyser kongehuset kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.
Ingen over og ingen ved siden af en berørt prins Joachim, som Ekstra Bladet mødte i Paris i september. Videoen var nemlig den allermest sete blandt Ekstra Bladets brugere på de sociale medier. Se hele top 10 her
For kronprinsen var det ikke noget problem at finde plads i kalenderen til at deltage i begravelsen.
Som Ekstra Bladet beskrev i sidste uge, bliver Frederik ikke ligefrem overbebyrdet ved at være kronprins. I hele 2022 havde han 70 arbejdsdage.
Fredes fede ferie: Så doven er han
Efter ekskong Konstantins død har der været en tvist om, hvordan mandagens begravelse skal foregå.
Den efterladte familie ønskede, at Konstantin fik en statsmandsbegravelse, men det ønskede den græske regering ikke. Derfor bliver Konstantin begravet som privatperson.
Afgjort: Får ikke statmandsbegravelse
Den græske kultur- og sportsminister, Lina Mendoni, forventes at repræsentere regeringen ved begravelsen, der efter familiens ønske vil finde sted i Tatoi, hvor også Konstantins mor, dronning Frederika, er begravet.
Ud over sin kone, Anne-Marie, efterlader Konstantin sig fem børn og ni børnebørn.