Annonce:
Annonce:

Dropper retssag

Kasinovirksomhed fjerner animeret dronningefigur fra sin markedsføring

Forbrugerombudsmanden dropper retssag på vegne af Kongehuset. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Forbrugerombudsmanden dropper retssag på vegne af Kongehuset. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Kongelige

Kasinovirksomheden Royal Casino dropper brugen af en animeret dronningefigur, der kan blive opfattet som en henvisning til dronning Margrethe, i sin markedsføring.

Det oplyser Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse mandag formiddag.

Forbrugerombudsmanden havde lagt sag an mod Royal Casino ved Sø- og Handelsretten, da de mente, at virksomheden overtrådte god markedsføringsskik. Den sag er nu droppet.

Royal Casino har samtidig givet tilsagn om, at de heller ikke fremover vil benytte sig af den pågældende dronningefigur eller andre figurer, der kan blive opfattet som en henvisning til dronningen eller andre medlemmer af det danske kongehus.

Annonce:

Kræver samtykke
'Det er ulovligt at udnytte en person kommercielt, hvis personen ikke har givet samtykke til det. Hverken kongehuset eller Dronning Margrethe 2. har givet Royal Casino tilladelse til at bruge den omtalte dronningefigur. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse strider Royal Casinos uretmæssige brug af dronningefiguren også mod almene samfundshensyn og interesser', står der i pressemeddelelsen.

'Hvis en virksomhed ønsker at benytte en person, et logo, et varemærke eller andre kendetegn i sin markedsføring, så kræver det samtykke. Ellers vil det være ulovligt ikke bare efter markedsføringsloven men også efter en række andre regelsæt. Det gælder også, hvis man skaber en kommerciel figur eller et miljø, der udnytter og snylter på en anden persons goodwill, popularitet og reklameværdi', udtaler forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

- Meget ærgerlige
Ekstra Bladet var allerede i kontakt med direktøren for Royal Casino i marts, hvor han lovede bod og bedring.

Annonce:

'Vi er meget ærgerlige over at blive stævnet af Forbrugerombudsmanden i denne sag, som alene relaterer sig til markedsføring af royalcasino.dk online. Det er helt unødvendigt. Vi er positive over, at Forbrugerombudsmandens synspunkter er blevet konkrete i forbindelse med stævningen, da det giver grundlag for at afslutte sagen snarest i mindelighed.'

'Vi er selvfølgelig indstillet på at ophøre med at bruge vores dronningefigur i vores reklamer for royalcasino.dk, hvilket faktisk allerede er sket,' skrev Per Petersen i en mail.

Henvendte sig selv
Det var Kongehuset selv, der i december 2020 hev fat i Forbrugerombudsmanden, efter de havde modtaget flere henvendelser fra folk, der studsede over den royale lighed.

'Det kan for en ordens skyld tilføjes, at pågældende virksomhed ikke har indhentet tilladelse fra Kongehuset til den pågældende markedsføring,' lød det dengang fra kongehusets kontorchef.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Kongehusets presseafdeling i dag. De har ikke lyst til at kommentere den seneste udvikling.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: