På søndag i næste uge, 11. marts, vender dronning Margrethe tilbage på arbejde, efter hun mandag tog på ferie og overlod tronen til sønnike kronprins Frederik.
Det fremgår af den kongelige kalender.
Når dronningen stempler ind, bliver det på Fredensborg Slot, hvor hun og kronprinseparret deltager i en såkaldt hæderstegnsmiddag.
Tårnhøjt forbrug: Kongehuset brugte 48,4 millioner i 2017
Her får militærfolk, der har tjent i enten hæren, søværnet og flyvevåbnet i 25 år og deraf er modtagere af hæderstegnet, lov til at møde toppen af aristokratiet.
I år er de inviterede officerer fra forsvaret og flyvevåbnet.
Ferie i udlandet
Dronningen plejer hvert år at tage på vinterferie i februar og marts, og vanen tro er destinationen en hemmelighed, hvis man spørger kongehuset.
I bøger om dronningen er det imidlertid afsløret, at turen som regel går til Norge, hvor hun står på langrend.
'Vinterferie holdt man i Norge, hvor prinsesserne udviklede sig til habile skiløbere', skriver Henning Dehn-Nielsen i 'Rundt om Margrethe - Danmarks dronning'.
Han suppleres af Jens Andersen, der skrev følgende i 'M - 40 år på tronen':
'Dronning Margrethes binding til norsk natur og kultur begyndte for over 50 år siden med de tre prinsessers første vinterferie i Norge. Det var i Marts 1954'.
Smag for skiløb
Margrethe røg i problemer, da hun mødte afdøde prins Henrik og med ham fik kronprins Frederik og prins Joachim. De tre mænd ville langt hellere stå på alpinski i Alperne end langrendsski i Norge.
Det resulterede i, at Margrethe måtte holde ferie alene i fjeldene.
Frederik på ferie med vennerne
'Jeg savnede den frihed, man føler, når man er på langrendsski. Det interesserede mig meget, meget lidt at stå ned af de dér pister' står der i biografien '25 år på tronen'.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.