Onsdag morgen fremgik det af kongehusets officielle hjemmeside, at prins Joachims børn allerede var blevet degraderet fra prinser og prinsesse til grever og komtesse.
Der var tale om en 'en beklagelig teknisk fejl', som kongehuset først fik ændret efter Ekstra Bladets henvendelse.
Kongehusets brøler overrasker dog Ekstra Bladets kongehuskommentator Kim Bach. Han mener også, at det viser noget helt specifikt om, hvad prins Joachims børn betyder for kongehuset.
- Der ville ikke være nogen, der turde at lave den her fejl med dronningen og så lade vær med at rette den øjeblikkeligt. Der ville heller ikke være nogen, der ville lave denne fejl med kronprins Frederik, kronprinsesse Mary eller deres børn. Det her viser bare, hvor udstødte de egentlig er, siger Kim Bach.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Dronningen er direktør
Det, at det er 'en fejl', synes Kim Bach heller ikke er imponerende. Især ikke, når det sker for en 'virksomhed', som kongehuset jo i virkeligheden er.
- Havde det været en stor virksomhed, hvor de skulle have nye titler, så havde de fået det gjort det, når det træder i kraft.
- Men er kongehuset ikke en stor virksomhed?
- Ja, kongehuset er jo egentlig en stor virksomhed. Det bliver jo drevet som virksomhed, og der er en administrerende direktør, som hedder dronningen og en masse ansatte.
Artiklen fortsætter under videoen ...
Prins Joachim siger, at hans børn er blevet 'gjort fortræd', da dronningen fratog dem prins- og prinsesse-titlerne
Der er altså ikke længe til, at prins Nikolai, prins Felix, prins Henrik og prinsesse Athena mister deres titler. Men Kim Bach mener alligevel, at kongehuset gik i gang med de store ændringer på hjemmesiden lidt for tidligt.
- 31. december klokken 24 ophører de med at være prinser og prinsesse og bliver i stedet til grever og komtesse, men det eneste sted, hvor det åbenbart er sket før tid, er på kongehusets egen hjemmeside, afslutter han.
Læs også:
Her er dronningens magtfulde bagmænd