Det kom bag på de fleste, da kronprins Frederik tidligere i januar afslørede, at han og kronprinsesse Mary i ti år har ejet en skihytte i Verbier.
Kort efter viste det sig, at kronprinsparret i en årrække har udlejet deres skihytte for mellem 27.800 og 86.800 om ugen, når de ikke selv har benyttet skihytten.
Sælgeren: Sådan købte kronprinsen sit sne-slot
Udlejningen af den hemmelige bolig har Frederik og Mary efterfølgende fået stor kritik for, og kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, slog i sidste uge fast over for Ritzau, at de har taget konsekvensen af kritikken.
Huset er taget af lejemarkedet, men hun ønskede ikke at oplyse, hvorvidt og i så fald hvordan kronprinsparrets skihytte i Verbier i fremtiden skal udlejes. Kongehuset ønskede heller ikke at oplyse, hvad skihytten har kostet, eller hvilke lejeindtægter der har været.
Skihyttens tidligere ejer har dog tidligere oplyst til Ekstra Bladet, at prisen for huset var mere ti mio. kroner.
Kronprins Frederik har indtil nu forholdt sig tavs omkring kritikken af udlejningen af skihytten, men torsdag tog han bladet fra munden, da han var til åbningen af Experimentariums nye udstilling 'Lad legene begynde'.
- Det er klart, at kronprinsessen og jeg har bemærket de sidste ugers fokus på vores nuværende liv i Schweiz, og det gør indtryk, det gør det da, svarede han kort ifølge HER&NU, inden han vendte om og gik.
Efter skihytte-skandalen: Nu udtaler kongehuset sig
Lejlighed i Paris
Skihytten i Verbier er dog ikke kronprinsens eneste boligeventyr.
HER&NU kunne onsdag afsløre, at kronprinsen inden købet af skihytten solgte en stor lejlighed i Paris for 15 mio. kroner.
Kongehuset bekræfter over for ugebladet, at kronprinsen har solgt den omtalte lejlighed i den franske hovedstad, men de økonomiske aspekter ønsker de ikke at kommentere.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.