Ekspert: Det får Joachim ud af at stå frem i dokumentar

Den udskældte prins fremstår nuanceret og særdeles menneskelig i ny dokumentar, lyder det fra en ekspert i kommunikation

Prins Joachim fortæller om sig selv i TV2-dokumentaren 'Den anden prins'. Foto: Stine Tidsvilde
Prins Joachim fortæller om sig selv i TV2-dokumentaren 'Den anden prins'. Foto: Stine Tidsvilde

Prins Joachim skal have topkarakter.

Det er dommen, hvis man spørger Sune Bang, der er direktør i Kommunikationsbureauet København.

Han har i sagens natur et indgående kendskab til kommunikation og vurderer, at prinsens forsøg på at gøre sig mere positivt bemærket i TV2-dokumentaren ’Den anden prins’ er til ug.

- Man får et indtryk af, at han er meget mere end det, han hidtil har været reduceret til i pressen og i offentligheden generelt. Den opfattelse kan man ikke have længere, siger Sune Bang.

Negativt indtryk

Dokumentaren blev annonceret med citatet ’jeg er ikke den, I tror, jeg er’, og prinsen uddybede i en forfilm, at han fejlagtigt bliver opfattet som arrogant og som en stivstikker.

Joachim om forholdet til Frede: - Vi er brødre på den slemme måde

Det er ingen hemmelighed, at der hersker en negativ opfattelse af prins Joachim, medgiver Sune Bang.

- Hans sprog er affekteret og gammeldags. Hans statur er stivstikkeragtigt og mere korrekt, og når man ikke får meget at vide om ham, tillægger man ham de her ting, forklarer han.

Viser dagligdagen

Med dokumentaren bliver den negative opfattelse af prinsen nuanceret, fordi seeren kommer bag facaden og med egne øjne ser ham eksempelvis lave madpakker og vise følelser, forklarer Sune Bang.

Joachim dumper prisen på luksussommerhus

- Den viser overvejelser, som en mand midt i livet har. Det giver en nuance, som mange mennesker kan forholde sig til. Han fremstår som en kærlig far og en moderne mand, der reflekterer over livet, siger han og tilføjer:

- Det er klogt gjort for ikke at blive holdt i det her faste greb.

Foto: TV2/Line Nejrup Forchhammer
Foto: TV2/Line Nejrup Forchhammer

Foto: TV2/Line Nejrup Forchhammer
Foto: TV2/Line Nejrup Forchhammer

Foto: TV2/Line Nejrup Forchhammer
Foto: TV2/Line Nejrup Forchhammer

Moderne kommunikation
Sune Bang kalder det moderne kommunikation, når man ikke strømliner et image, men viser, at en historie kan have flere sider - gode såvel som dårlige.

Joachims overklassevenner på støtten: Så meget får de

Selv om han anerkender, at prinsens ry led et knæk, da han eksempelvis solgte Schackenborg Slot, insisterede på at blive tituleret 'De' eller indirekte kaldte en journalist næsvis, fastlår han, at filmen ikke virker som en tilrettelagt kampagne.

- Nej, man sidder ikke tilbage med en følelse at, han er en, der gerne vil tilgives eller ’spinnes’, men at han blot vil sige: Det her er mig, så befolkningen bliver klar over, at der er mere end det, man kendte til hidtil, siger Sune Bang.