Prins Henrik døde uden at få sin store drøm opfyldt. Han blev aldrig den konge, han så gerne ville være, og det nagede ham. Det gjorde han opmærksom på ved flere lejligheder.
Henriks sidste tur: Sorgen står malet i ansigterne
Men faktisk ville det kunne have ladet sig gøre, hvis ellers dronningen havde kæmpet mere for sin mand. Det siger kongehus-eksperten Søren Jakobsen.
Det var under Anders Fogh Rasmussens regeringstid, at prins Henrik først pustede til ilden, da han beklagede sig over sin titel som prins.
Foghs minde om prinsen: Pludselig var han væk!
Onsdag udtrykte Anders Fogh over for Ekstra Bladet forståelse for prinsens ønske om ligestilling. Det undrer Søren Jakobsen en smule.
- Anders Fogh var én af dem, der kunne have gjort noget ved det, hvis der havde været en løsning, og hvis det havde været et udtrykt ønske fra dronningen. Han havde magten, konstaterer Søren Jakobsen, der danner sin egen konklusion.
- Hun (dronningen, red.) har ikke haft ønsket, og det er vel det, der har naget ham (prins Henrik, red.) og nagede ham allermest til sidst. Hun har ikke villet gøre det, fordi hun var bange for, at hun overskred en eller anden grænse, og det ville hun også have gjort. Men hvis hun havde udtryk ønske om det, ville Anders Fogh kunne have hjulpet hende.
Rørt Zobel til Henrik: Du er nu med Peter
Se interviewet med Søren Jakobsen i videoen over artiklen, hvor han også understreger, at prins Henrik vidste, hvad han gik ind til, da han blev gift med dronning Margrethe i 1967.