Forsvaret presset: - Det er benzin på bålet

Det kan have meget negative konsekvenser for Forsvaret, at to prinser nu er droppet ud, vurderer brandekspert William Atak

Prinsernes afvisning af Forsvaret kan have negative konsekvenser. Foto: Jonas Olufson
Prinsernes afvisning af Forsvaret kan have negative konsekvenser. Foto: Jonas Olufson

Ikke én men hele to prinser har inden for kort tid droppet deres uddannelse i Forsvaret efter meget kort tid.

Prins Felix og prins Nikolai har begge givet udtryk for, at livet i militæret ikke passer til dem, og de derfor søger andre veje for deres uddannelser.

Og det kan have negative konsekvenser for Forsvaret, der i forvejen har haft svært ved at rekruttere unge.

Det vurderer brandekspert William Atak over for Ekstra Bladet.

- Det er jo benzin på bålet i forhold til, at de unge allerede har et underligt syn på militæret, og nu kan flere tænke: 'Hvis kongehuset ikke gider, hvorfor skulle jeg så?', fortæller han.

Han mener ikke, at det vil skabe en decideret shitstorm for Forsvaret, at prinserne er droppet ud, men det er bestemt ikke godt for deres brand.

- Der bliver ikke en shitstorm, men det vil med stor sandsynlighed gøre skade på omdømmet. Alle stærke brands er bygget på ambassadører, der reklamerer for brandet. Her ser vi det modsatte. Når en 'kendis' vælger brandet fra, vil det indirekte sende et signal til andre om, at de skal gøre det samme.

Forsvaret presset: - Det er benzin på bålet

I juni 2021 afskrækkede det ikke prins Felix, at storebror var droppet ud af uddannelsen i Forsvaret. Nu følger han i prins Nikolais fodspor

Ikke en lys fremtid
Ifølge eksperten kan der opstå en mistillid til Forsvaret som brand, når det vælges fra af kendte, der er så højt oppe i befolkningens bevidsthed.

- Man kan sige, at hvis prins Felix havde valgt at tale godt om Forsvaret, gennemført sin uddannelse og gjort reklame, ville det have haft en positiv indflydelse på brandet, men Forsvaret går ikke ligefrem en lys fremtid i møde, når de vælges fra på denne her måde.

Hvis Forvaret skal komme godt ud på den anden side af udfordringen med de kongelige, der dropper uddannelsen, mener eksperten, at man skal til at sadle om.

- Der skal være meget mere fokus på de kvaliteter, man får ud af en uddannelse hos Forsvaret, det er det, de skal markedsføre, fortæller han.

William Atak er specialist i branding og shitstorms. Foto: PR
William Atak er specialist i branding og shitstorms. Foto: PR
 

I sin nye bog 'Attitude' fortæller den kendte elitesoldat Thomas Rathsack, hvordan han flere gange under sit militære uddannelsesforløb var tæt på at droppe ud, men i stedet valgte at bide tænderne sammen. Læs her, hvordan du kan droppe den destruktive selvmedlidenhed og få større succes både privat og professionelt.