Belfast Telegraph - Danish heir fractures spine on trampoline
Albuquerque Journal - Danish heir fractures his cervical spine on trampoline
The West Australian - Danish crown prince suffers spinal injury in trampolining mishap
Colorado Springs Gazette - Danish heir fractures his cervical spine on trampoline
Daily Mail - Denmark's Crown Prince Frederik fractures his spine on a trampoline
Miami Herald - Danish heir fractures his cervical spine on trampoline
Normalt er nyheder fra det danske kongehus ikke noget, der når ud til de fjerneste afkroge af verden, men når ord som 'trampolinspring', 'halskrave', 'kronprins' og 'fraktur i halsrygsøjlen' indgår i en pressemeddelelse, går nyheden verden rundt.
En hurtig søgning viser, at kronprins Frederiks uheldige nakkelanding lørdag er nået så vidt omkring som Australien, Irland, Albuquerque og Colorado.
Baglæns saltmortale
Det var torsdag, at den 48-årige kronprins Frederik vovede sig ud i en svær disciplin, da han kom til skade i Gyngemosehallen i Søborg.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger skete ulykken, da han skulle lave en baglæns saltmortale på en trampolin.
I forbindelse med trampolinen er der sikkerhedsseler. Men kronprins Frederik lavede sin baglæns saltomortale, uden at have sikkerhedsselerne på.
Han landede ifølge Ekstra Bladets oplysninger på nakken. Og det er angiveligt i forbindelse med denne landing, at han har fået sit brud i halsrygsøjlen.
Se billedet: Frede fotograferet lige før ulykke
Is på halsen
Ekstra Bladet talte fredag med en kvinde, der så kronprins Frederik umiddelbart efter ulykken:
- Jeg så, kronprinsen sad med is på, og han gik selv derfra, siger kvinden, der fortæller, at der ikke kom en ambulance, men at kronprinsen blev kørt derfra med sine PET-folk.
Dronningen om Fredes ulykke: Ikke mærkeligt det gik galt
Kvinden og hendes datter samt resten af et gymnastikhold blev gelejdet ind i et andet rum, mens kronprins Frederik og prins Christian, der fylder 11 i dag, var i hallen.
- Vi fik at vide, at det var en fødselsdag. Vi blev viftet væk, fordi det var en fødselsdag, siger kvinden, der fortæller, at ulykken skete kort før klokken 16.
Ikke hjemme
Hvordan prins Christian fejrer sin 11-års-fødselsdag i dag, oplyser hoffet ikke.
Det ser dog ikke ud til, at eventuelle festligheder foregår i familiens hjem på Amalienborg. Her mangler der nemlig som det eneste flag på Frederik og Marys palæ, hvilket sædvanligvis signalerer, at der ikke er nogen hjemme.
På kongehusets officielle Instagram-profil er der dog i dagens anledning lagt et spritnyt billede af den unge prins op.