Amalienborg Slotsplads skal lukkes af for biler, så det kun er muligt for gående og cyklister at komme ind på pladsen.
Slots- og Kulturstyrelsen oplyser, at et vigtigt formål med sikringen er at øge beskyttelsen, når større folkemængder er samlet på pladsen.
- Pladsen bliver mere sikker at færdes på.
- Det gælder ved store begivenheder i kongehuset, for eksempel dronningens fødselsdag, men også til hverdag, siger slotsgartner i styrelsen, adjungeret professor Palle Kristoffersen.
- På gode sommerdage, og når der er mange krydstogtskibe i havnen, er der utrolig mange mennesker på slotspladsen. Især omkring Livgardens vagtskifte klokken 12, siger han.
Vild efterlysning fra auktionshus: Du kan sidde på en formue uden at ane det!
Sikringen kommer, efter at lastbiler og andre køretøjer flere gange er blevet brugt ved angreb i udlandet.
I 2016 døde 86 mennesker, efter en lastbil på Bastilledagen kørte ind på Promenade des Anglais i Nice.
I London, Berlin, Stockholm og Barcelona har gerningsmænd også benyttet køretøjer.
Permanent sikring
Herhjemme har det flere steder på anbefaling af Politiets Efterretningstjeneste (PET) ført til midlertidige sikringer med blandt andet betonblokke.
Sådanne har hidtil begrænset en del af tilkørslen til Amalienborg Slotsplads.
Men nu gøres sikringen permanent og fuldstændig.
Efter Trump-aflysning: Nu taler dronningen
Det vil, ud over at sikre pladsen, få den til at fremstå mere harmonisk, siger Palle Kristoffersen, der er ansvarlig for arbejdet.
- De midlertidige betonblokke kommer væk. 60 vejskilte omkring indkørselsvejene pilles ned. Og brobelægningen bliver fuldendt helt ud til pullertanlægget, siger han.
- Der er ingen tvivl om, at alle, der kommer på pladsen, vil opleve, at den bliver æstetisk flottere.
Tidligere i år blev der etableret en permanent terrorsikring ved Christiansborg. Den består blandt andet af 85 granitkugler skabt af GHB Landskabsarkitekter.
Det er samme tegnestue, der har samarbejdet med Slots- og Kulturstyrelsen om arbejdet på Amalienborg.
Det ventes at være færdigt i begyndelsen af 2020. Og dermed inden dronningen fylder 80 år den 16. april.
Ikke kongehusets ønske
Til Ekstra Bladet fortæller Sebastian Olden-Jørgensen, der er forfatter og kongehusekspert, at han ikke mener, at kravet om mere sikkerhed kommer fra kongehusets egne rækker.
- Det må være politiet eller efterretningstjenesten, der synes, det må være en idé. Der er ikke sket noget, der burde få os til at tro, at kongehuset bliver genstand for terror eller nogen former for terrorplaner, og jeg vil ikke vurdere, at det er et ønske fra kongehusets egen side, siger han.
Rosenkrantz-Theils kæreste: Sådan blev han mangemillionær
- Så umiddelbart er det brandslukning uden brand, konstaterer han.
- Så du tror ikke, at det her kan bygge på, at kongehuset føler sig truet på nogen måde - eller en konkret trussel af en art?
- Nej, det har jeg svært ved at tro på. Det må være eksperter, der har taget den vurdering. Min vurdering er, at det er ligeså meget for at passe på turisterne, som det er for at passe på kongehuset, og det gør man selvfølgelig, efter man har set angreb med biler og lignende rundt i Europa, siger han og fortsætter:
- Jeg håber, der ligger noget mere bag end en eller anden konfus fornemmelse af, at det er noget, man burde gøre, for det er jo ikke gratis at terrorsikre på den måde.
