Grundet corona: Tjener millioner

Årsrapporten fra kongehuset viser et overskud, selvom man frygtede det modsatte

Kongehuset kommer alligevel ud med et overskud, de ikke havde regnet med. Foto: Ritzau/Scanpix
Kongehuset kommer alligevel ud med et overskud, de ikke havde regnet med. Foto: Ritzau/Scanpix

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Grundet coronas indtog i Danmark regnede man i det danske kongehus med, at der ville komme underskud i forretningen, og det havde man derfor også budgetteret med.

Nu svarer kongehuset igen

Alligevel kan årsrapporten fra kongehuset nu bevidne, at der er et overskud på cirka 2,1 millioner kroner.

'Coronasituationen betød, at Kongehuset fik et positivt regnskabsresultat, selvom der var budgetteret med underskud på grund af forventede store arrangementer, herunder især Dronningens 80-års fødselsdag', lyder det fra hoffet i rapporten.

Overskuddet ville ifølge rapporten have været større, hvis det ikke havde været nødvendigt at bruge flere midler på bemanding under coronakrisen.

'I 2020 omfattede personaleomkostningerne ekstraudgifter som følge af coronasituationen, idet en del af personalet i perioder arbejdede i døgntjeneste på ugebasis for at begrænse smitterisikoen', skriver de.

Kongehuset skriver, at man sparede penge på ikke at afholde alle de arrangementer, som de havde planlagt i forbindelse med dronningens 80-års fødselsdag.

Kronprinsesse Victoria smittet med corona

Skulle skam fejres
Men der måtte punges ud alligevel, da dronningen naturligvis valgte at blive fejret en smule alligevel.

'Omkostningerne til arrangementer i 2020 omfattede en række udgifter i forbindelse med Dronningens 80-års fødselsdag, som blev afholdt, selvom planlagte arrangementer blev aflyst. Det drejede sig om visse udgifter til medhjælpere, lokaler og forplejning, som var bestilt og reserveret, og som Kongehuset valgte at afholde helt eller delvist trods aflysningerne'.

Generelt betød coronasituationen, at man måtte bruge lidt ekstra på at indrette sig efter de nye retningslinjer.

Ejendomsomkostningerne steg også for kongehuset, da det blev nødvendigt at coronasikre ved at opsætte sensorbaserede- og berøringsfri armaturer.

Administationsomkostningerne steg også, og ifølge kongehuset skyldes det, at man skulle lave it-hjemmearbejdspladser og bruge penge på at markere dronningens fødselsdag digitalt.

Kongehuset har i 2020 modtaget 85.942.263 kroner i statsydelse og 2.678.000 kroner i andre indtægter, der dækker over leje.

Kongehuset med historisk ændring: Men detalje forvirrer