Annonce:
Annonce:

Helt særligt

Dronning Margrethe talte åbent og ærligt om familiekrisen. Det er 50 år siden, at hun holdt sin første nytårstale og den i aften blev pludselig helt speciel

Dronning Margrethes nytårstale blev pludselig meget personlig. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethes nytårstale blev pludselig meget personlig. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Kongelige

Same procedure as last year - og så alligevel ikke. Tupilakkerne var på plads. Dronning Margrethe har nu leveret nytårstaler i 50 år, men denne udgave udviklede sig helt specielt.

Den begyndte med et par ord om krigen i Ukraine.

- Heltemodigt kæmper de for deres frihed, lød fra Margrethe, der sendte en særlig hilsen til hele det ukrainske folk.

Dronningen får over syv millioner om måneden i statsydelse, men hun lod alligevel undersåtterne forstå, at hun godt vidste, at priserne er steget på blandt andet opvarmning. Selv et slot kan være et koldt sted.

- Vi må alle tænke over, hvordan vi vil gribe problemerne an. For en del er det nok et spørgsmål om at finde den tykke sweater frem, men for rigtig mange giver det alvorlige problemer med økonomien.

Annonce:

For privat-Margrethe var 2002 et annus horribilis. Beslutningen om at fratage flere af børnebørnene deres titler udviklede sig til en royal sæbeopera for åbent tæppe. Særligt Ekstra Bladets interview med prins Joachim vakte opsigt i både ind- og udland og hele sagen afslørende, at sammenholdet i den royale familie er meget langt fra det billede, som de officielle PR-foto forsøger at fremstille.

Dronningen gik først lidt rundt om den varme grød og kom ikke direkte ind på det private familiedrama.

- Tonen kan nogle gange være skarp. Men det er naturligt, at de unge sætter spørgsmålstegn ved forældrenes måde at leve på. Det er også sundt. Det giver alle noget at tænke over, sagde dronningen og fortsatte:
- Også de ældre generationer kan lære fra sig. Den erfaring, som de besidder, skal ikke kastes over bord. Så kan vi måske alle blive klogere på hinanden – og på livet!

Og bedst som man troede, at det var det, så blev det pludselig helt privat.

Annonce:

- Jeg omfatter hele min familie med stor kærlighed til alle tider. Vanskeligheder og uenighed kan opstå i enhver familie, også i min. Det har hele landet været vidne til.

- At forholdet til Prins Joachim og Prinsesse Marie er løbet ind i vanskeligheder, gør mig ondt.

- Vi har nu haft en tid med mere ro og eftertanke, og jeg er sikker på, at familien sammen kan gå ind i det nye år med fortrøstning, forståelse og nyt mod.

Dronningen skal på arbejde igen i morgen, hvor der afholdes nytårstaffel på Amalienborg og her kan hun give prins Joachim en krammer. Prinsesse Marie deltager dog ikke, selv om det oprindeligt var planen, oplyser Kongehuset.

Det skyldes, at prinsessen bliver i Paris for at være hos parrets søn, prins Henrik, der er blevet syg.

Prins Joachim deltager som planlagt i søndagens taffel, oplyses det.

Her er hele talen

Lørdag aften har dronning Margrethe holdt sin nytårstale nummer 51, og som oftest før skete det fra hendes arbejdsværelse, modtagelsesværelset i Christian IX's palæ på Amalienborg.

Læs hele talen her:

Det er nytår igen. Overalt i verden fejres det – men ikke samtidig – ikke i dette øjeblik.

Netop nu festes der i Asien. Snart når årsskiftet også Europa og Danmark, og i nat stævner det videre mod vest med kurs mod Amerika. Cirklen bliver sluttet. Over hele verden er menneskers liv forbundne på godt og på ondt. Det har sjældent stået mere klart end i denne tid.

Den 24. februar blev Ukraine overfaldet. Det er oprørende at være vidne til det ukrainske folks lidelser. Heltemodigt kæmper de for deres frihed, det gør et stærkt indtryk på os alle.

Mange ukrainere er kommet til Danmark efter krigsudbruddet, og danskerne har taget godt imod dem. Mange har åbnet deres hjem, arbejdsplads, fodboldklub – og deres hjerter. Når vi hjælper hinanden, tænder vi lys i mørket. Det er det mindste vi kan gøre.

Mange af de flygtende er kvinder og børn. De er naturligvis dybt bekymrede for deres efterladte familiemedlemmer, men på trods af det, har rigtig mange et stærkt ønske om at forsørge sig selv og at skabe så normal en hverdag som muligt for børnene. Alle håber de naturligvis at kunne vende hjem så snart som muligt.

Min første nytårshilsen i aften går til ukrainerne i Danmark og til hele det ukrainske folk. Må denne frygtelige krig få en ende, og må jeres stolte og smukke land blomstre igen.

Krigen kaster lange skygger. Når både energipriserne, fødevarepriserne og huslejen stiger, hvordan skal man så få dagligdagen til at hænge sammen? Vi må alle tænke over, hvordan vi vil gribe problemerne an. For en del er det nok et spørgsmål om at finde den tykke sweater frem, men for rigtig mange giver det alvorlige problemer med økonomien.

Det minder om inflationen og energikriserne tilbage i 1970’erne. Ligesom dengang mærker også mange virksomheder presset. De hårde tider betød dengang, at man måtte gøre mange ting på nye måder, og man fik for en tid nye vaner; men man klarede skærene, og samfundet kom videre. Det gør vi også denne gang; vi må dog væbne os med tålmodighed og bistå hinanden.

I morgen, den 1. januar, er det 50 år siden, Danmark blev en del af EF det Europæiske Fællesskab. Sådan hed det europæiske samarbejde dengang.

Drømmen var et Europa, hvor fredelige aftaler skulle få handlen til at blomstre og krig og ødelæggelse være et overstået kapitel. Efter Berlinmurens fald syntes fremtiden endnu lysere, men krigene på Balkan i 1990’erne kastede på ny skygger over vore optimistiske forventninger. Nu er der igen krig i Europa, og vi mærker alle konsekvenserne. Men vore lande står sammen om at hjælpe ukrainerne i deres frihedskamp.

I denne tid påvirker begivenheder i udlandet os meget direkte. Men vi kan også påvirke, hvad der sker uden for vore grænser.

I turbulente tider kan et lille land som Danmark spille en tydeligere rolle, end man skulle tro. Små lande er mindre prægede af særinteresser og kan derfor bedre argumentere for det, vi finder rigtigt og vigtigt. I september deltog Kronprinsparret i FN’s Generalforsamling i New York. Her gav vi udtryk for, at Danmark er interesseret i at yde en særlig indsats for fred og sikkerhed ved på ny at indtage en plads i FN’s Sikkerhedsråd.

Det er forståeligt, at mange bekymrer sig for, hvordan verden kommer til at se ud – ikke mindst de unge, for fremtiden er deres.

For hver generation er verden ny. At forældre synes, at den næste generation er forkælet, er der ikke noget nyt i – ”Giv tid, jeres tur kommer også engang”- sådan har det vist lydt til alle tider.

Nu er det næsten som om rollerne er byttet om, nu er det de unge, der er forargede på forældregenerationen og stiller krav til dem.

Tonen kan nogle gange være skarp. Men det er naturligt, at de unge sætter spørgsmålstegn ved forældrenes måde at leve på. Det er også sundt. Det giver alle noget at tænke over.

Fylder det materielle for meget? Har vi trukket for store veksler på naturens ressourcer? Og hvad med klimaforandringerne? Det er ubehagelige spørgsmål. De er ubehagelige, fordi den unge generation i betydeligt omfang nok har ret!

Forskellen på unge og ældre behøver ikke at være en generationskløft. Den kan være en bro til ny erkendelse. Og husk, at man kan gå over broen i begge retninger.

Også de ældre generationer kan lære fra sig. Den erfaring, som de besidder, skal ikke kastes over bord. Så kan vi måske alle blive klogere på hinanden – og på livet!

Herhjemme bød dette år – 2022 – på store oplevelser i sportens tegn. Da Tour de France blev skudt i gang i Danmark, fulgte hele verden med. De danske ryttere gjorde indtryk. Det samme gjorde de danske tilskuere, unge som gamle. Sikke en folkefest med Dannebrogsflag og smil overalt!

Det hele kulminerede i Paris med Danmark på sejrsskamlen; en præstation, der vakte store følelser i danskernes hjerter.

Også i badminton og tennis har Danmark i år opnået enestående resultater på den internationale sportsscene. Tillykke!

Vi er stolte af vores elitesportsfolk og med god grund; men lad os ikke glemme de mange øvrige sportsudøvere i alle aldre, som har sporten som en vigtig del af deres liv. Nogle foretrækker at dyrke motion alene, mens mange dyrker idræt i den lokale klub eller forening, hvis eksistens er båret af et stort engagement hos ledere, trænere og mange frivillige. Det kræver vedholdenhed, gejst og hjerteblod. Mange timer går med planlægning og forberedelse, og når det hele bliver skudt i gang, er det den store forløsning. Hvert år stiller flere og flere op til Royal Run – det, der begyndte som en fejring af Kronprinsens 50-års fødselsdag, er nu blevet en gentagen begivenhed, der begejstrer folk i hele landet.

En anden kilde til stolthed for os alle sammen og til inspiration – ikke mindst for unge forskere – er tildelingen af Nobelprisen i kemi til en dansk forsker. Tillykke med den fornemme pris!

I et år, hvor der er krig i Europa, skylder vi en særlig tak til dem, som passer på os – både herhjemme og mange steder rundt om i verden.

Alene i de baltiske lande fejrer hundredvis af danske soldater jul og nytår langt hjemmefra.

Mine varmeste nytårshilsner går til alle vore udsendte, hvor i verden de end er og til deres kære, for hvem savnet er ekstra stort i højtiden og her ved årsskiftet.

Jeg sender også mine hilsner og tanker til de danske i Sydslesvig. I urolige tider står vort grænseland som et lysende eksempel på, at forskellige sprog, kulturer og traditioner kan leve fredeligt side om side. Det kan både det danske og det tyske mindretal være stolte af. Jeg ønsker alle et godt nytår.

Den usikre situation i verden mærkes også i Nordatlanten og Arktis. Både på Færøerne og i Grønland følger man udviklingen med spænding, ligesom vi gør det her i Danmark. De demokratiske værdier og sammenholdet mellem vore folk står stærkt. Det er måske vigtigere end nogensinde.

Jeg sender mine varmeste nytårsønsker til alle på Færøerne og til alle i Grønland.

Mine nytårshilsener går også til alle danske i udlandet, som for kortere eller længere tid har deres virke under fremmede himmelstrøg. De holder trofast ved deres danske arv og danske værdier. Godt nytår til alle.

Det fylder mig med stor taknemmelighed, at så mange i årets løb har villet fejre mit regeringsjubilæum og har sluttet op om de begivenheder, som har udspillet sig. Tak for de mange hilsener, jeg har fået, tak for de glade smil, jeg har mødt overalt. Tak for den opslutning omkring vores land og for den kærlighed, der omslutter mig og min familie. Det er noget, der styrker os alle sammen både i det daglige, og når der opstår problemer.

For de fleste af os er familien noget af det vigtigste i vores liv. Vi følger hvordan vore børn udvikler sig, og hvordan de tager fat på tilværelsens udfordringer på hver deres måde. Vi glæder os, og vi bekymrer os, og vi vil så gerne, at det skal gå dem godt.

Jeg omfatter hele min familie med stor kærlighed til alle tider. Vanskeligheder og uenighed kan opstå i enhver familie, også i min. Det har hele landet været vidne til.

At forholdet til Prins Joachim og Prinsesse Marie er løbet ind i vanskeligheder, gør mig ondt.

Vi har nu haft en tid med mere ro og eftertanke, og jeg er sikker på, at familien sammen kan gå ind i det nye år med fortrøstning, forståelse og nyt mod.

Efter at coronaen har sluppet sit greb om samfundet, har Kronprinsparret på ny haft nok at gøre med et fuldt program. Det har de set frem til og kastet sig ud i med stort engagement.

Alle mine otte børnebørn er mig til stor glæde. Hvor er de blevet store, hvor tiden dog går! Til oktober fylder Prins Christian 18, det bliver en mærkedag, som vi alle ser frem til.

I aften er det nytårsaften. Et år er gået – et år med mange glædelige begivenheder, men også et år, der har været præget af spændinger, uro og økonomiske udfordringer.

Det er mit ønske og håb for det nye år, at mennesker igen kan leve i fred og fordragelighed, og at glæden ved tilværelsen igen får overtaget. Det skal vi alle sammen bidrage til.
 

GUD BEVARE DANMARK

/ritzau/

Dronningens nytårstale

Dronningen gennem 50 år

1972. Den første nytårstale. Foto: Morten Langkilde
1972. Den første nytårstale. Foto: Morten Langkilde

Her er dronningens magtfulde bagmænd

1982. Firser-looket sidder lige i skabet. Foto: Finn Frandsen
1982. Firser-looket sidder lige i skabet. Foto: Finn Frandsen

Dronningens millioner: Aktiehaj og udlejer

1992. Et halvt år efter EM-triumfen i fodbold var det tid til endnu en nytårstale. Foto: Jens Dresling
1992. Et halvt år efter EM-triumfen i fodbold var det tid til endnu en nytårstale. Foto: Jens Dresling

Kom helt tæt på: Her er kronprinsparrets inderkreds

2002. 30 år på tronen giver en vis erfaring med nytårstaler. Foto: Finn Frandsen
2002. 30 år på tronen giver en vis erfaring med nytårstaler. Foto: Finn Frandsen

Skandale-kok: Så tæt er han på kongehuset

2012. Selvfølgelig er der tupilakker på bordet. Foto: Per Folkver
2012. Selvfølgelig er der tupilakker på bordet. Foto: Per Folkver

Jordkongen Jokke og Fredes fede fidus: Så rige er prinserne

2022. Talen vil blive husket for den private afslutning. Foto: Keld Navntofte/Ritzau Scanpix
2022. Talen vil blive husket for den private afslutning. Foto: Keld Navntofte/Ritzau Scanpix
 

Nytårs-citater du - måske - husker

Med 51 nytårstaler er der kommet en del ord ud af munden på regenten gennem årene.

Her er nogle af de citater, der vakte med opsigt.

* 1984: 'Så møder vi dem med vores danske humor og små dumsmarte bemærkninger, så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder - det kan vi ikke være bekendt'.

* 1987: 'Vi skal nok passe på, at vi ikke af misforstået beskedenhed kommer til at ligge under for den såkaldte jantelov og dens 'du skal ikke tro, du er noget'. Vel er den meget dansk, men den er farlig, hvis den ender med at gå os i blodet'.

* 2000: 'Mod ensomheden hjælper kun menneskeligt nærvær. Det er ikke noget, vi kan overlade til andre, til det offentlige. Det er et ansvar, vi har over for hinanden.'

* 2010: 'Men er der i disse år tegn på, at vi er blevet mere egoistiske, at vi er blevet tilbøjelige til først og fremmest at kræve ind og sikre os, at vi hver især får det, vi selv mener at have krav på? Er vi ved at blive mistroiske over for hinanden og tillægge hinanden mindre pæne motiver? Så er det ikke alene en økonomisk krise, vi befinder os i, så er det vore holdninger, der er ved at komme i skred'.

2012: 'Der er en tendens i tiden til at tegne et billede af det perfekte liv med ægtefælle, børn, et inspirerende arbejde, spændende fritidsinteresser, et ungdommeligt udseende uanset alder. Hvem kan leve op til det alt sammen?'.

2014: 'Hjælpen alene gør det ikke. Vi skal også anspore de nyankomne til at opbygge en ny tilværelse, hvor de kan tage ansvar for sig selv og gøre deres bedste for at falde til i det fremmede land, enten den tid bliver lang eller kort'.

2015: 'Jeg vil i aften rette en særlig tak til prinsgemalen. Min mand har besluttet, at tiden nu er inde for ham til at 'drosle ned' - hvis jeg må sige det på almindeligt dansk, at gå på pension.'

2019: 'Ensomhed. Det er en følelse, som rammer mange. Det gælder ikke alene socialt udsatte, det gælder ældre mennesker, som ser deres ægtefælle og deres jævnaldrende falde fra – hvor blev de af, alle de, der fyldte hverdagen? Men det kan lige så vel gælde børn og ganske unge mennesker. Hvem vil lege med mig? Hvem har jeg at snakke med?'

Kilde: kongehuset/Ritzau

 

Elitens livvagt løfter sløret: Her gik det galt

Dronningen anno 2002 i Morten Ingemanns streg
Dronningen anno 2002 i Morten Ingemanns streg
 

Tale nummer 51

* Dronningen holdt sin første nytårstale i 1972. I januar samme år var hendes far, Frederik IX, død, og hun var blevet regent.

* Talen i år var hendes nummer 51.

* Langt de fleste nytårstaler er holdt fra dronningens arbejdsværelse i Christian IX's palæ på Amalienborg. Det er i samme rum, hvor hun til hverdag modtager blandt andre statsministeren og udenrigsministeren.

* Umiddelbart efter talen ønsker dronningen de tilstedeværende pressefotografer og tv-produktionen 'godt nytår', hvorefter dronningen forlader arbejdsværelset på Amalienborg for at deltage i sin private nytårsfejring.

* Det er en tradition, at dronningen sender nytårshilsner til alle i rigsfællesskabet og til danskere ude i verden.

* Nytårstalen som tradition strækker sig tilbage til Christian IX's såkaldte 'skåltale for fædrelandet', der første gang blev holdt af kongen tilbage i 1880'erne.

* Kong Frederik VIII introducerede i 1909 den afsluttende bøn i nytårstalen: 'Gud bevare Danmark', der senere blev genoptaget af kong Frederik IX, og som endnu fungerer som afslutning på dronningens nytårstaler.

Kilder: kongehuset, Ritzau.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Læs mere

Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Det er kvindens krop - ikke juristernes
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: