Søndag aften blev prins Henrik indlagt på Rigshospitalet, og nu er der nyt om den 83-årige prins' helbred.
'Hans Kongelige Højhed Prins Henrik har siden søndag den 28. januar været indlagt på Rigshospitalets lungekirurgiske afdeling til undersøgelse for en tumor i venstre lunge. Tumoren har heldigvis vist sig at være godartet', skriver kongehuset i en pressemeddelelse.
'Prins Henrik vil i dag blive overflyttet til infektionsmedicinsk afdeling til behandling for lungeinfektion. Efter endt behandling vil Hans Kongelige Højhed tage ophold på Fredensborg Slot', lyder det endvidere i meddelelsen.
I denne forbindelse vil dronningen tage residens på Fredensborg Slot i dag, oplyser kongehuset.
Kongehusets kommunikationsafdeling oplyser til Ekstra Bladet, at man ikke har yderligere informationer, end hvad der oplyses i pressemeddelelsen.
Rige venner kom syg prins Henrik til undsætning
Fløjet hjem fra Egypten
Prins Henrik blev fløjet hjem fra sin ferie i Egypten søndag og indlagt på Rigshospitalet.
I den forbindelse fortalte hans nære ven hotelejeren Enan Galaly, som han havde været sammen med på ferien, følgende til Ekstra Bladet:
- Jeg synes, det er lægerne, der skal kommentere den type ting. Men det er ikke et uheld eller noget uregelmæssigt, der er sker. Man skal ikke tro, der er sket i uheld. Det er noget, som lægerne i Danmark forsøger at klare, forklarede den dansk-egyptiske forretningsmand.
Kongehuset meddelte i september, at prins Henrik, der har været gift med dronning Margrethe i 50 år, er ramt af demens.
Alt om demens: Her er symptomerne, du ikke må misse
Prinsens nære ven fløj hjem med Henrik: - Vi var sammen indtil for få timer siden