I dag er det Kong Henriks første som pensionist

Når dronningen og kronprinsparret i dag holder nytårskur bliver det uden Henrik, der fra i dag for alvor tager hul på sin pensionisttilværelse

Man må kigge langt efter Henrik til dagens officielle arrangement. (Foto: Jens Dige)
Man må kigge langt efter Henrik til dagens officielle arrangement. (Foto: Jens Dige)

Har du set Kong Henrik i dag, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

I dag bliver det for første gang synligt, hvordan det danske kongehus kommer til at fungere med en konge på pension.

Som dronning Margrethe til de flestes store overraskelse proklamerede i sin nytårstale, vil hendes mand Henrik ikke længere møde op til blandt andet de traditionsrige nytårskure, hvor kongefamilien over to dage på Amalienborg og Christiansborg Slot ønsker udvalgte personer godt nytår.

Kongen har for længst taget hul på pensionist-livet

I sin opsigtsvækkende nytårstale sagde Margrethe blandt andet:

- Min mand har besluttet, at tiden nu er inde for ham til at 'drosle ned' - til, hvis jeg må sige det på almindeligt dansk, at gå på pension.

Manden til højre for den ældre dame helt til venstre holder fri i dag. Fotoet her er fra sidste års nytårskur. (Foto: Stine Bidstrup)
Manden til højre for den ældre dame helt til venstre holder fri i dag. Fotoet her er fra sidste års nytårskur. (Foto: Stine Bidstrup)

Konge-jagt
I dag gælder kuren Højesteretsdommere, Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskorps, der bydes velkomne fra klokken 09.50 på Amalienborg.

Mums for en menu: Kongens sidste kur-måltid

Senere på dagen - klokken 11.30 - afholder den kongeløse dronning nytårskur for det diplomatiske korps på Christiansborg Slot.

Kongehuset bekræfter til Ekstra Bladet, at Henrik holder fri i dag og i morgen, men ønsker ikke at oplyse, hvad han skal bruge sine nyvundne fridage på.

- Når det ikke står i den officielle kalender, er det naturligvis et privat anliggende, lyder det kortfattede svar fra kongehusets kommunikationsafdeling.

Næste officielle programpunkt er den 14. januar, hvor den pensionerede konge har fundet kræfter til at tage en tur i skoven og dræbe nogle dyr i Grib Skov.

Josephine af Rosenborg: Modigt, Henrik!

Margrethe bliver ved til hun dør: Kan ende som en joke

Har du set Kong Henrik i dag, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time