I dag er det prins Henriks fødselsdag: Sådan mindes dronningen ham

Dronningen har uddelt en særlig mindemedalje i anledningen af sin afdøde mands fødselsdag

I anledningen af prins Henriks fødselsdag 11. juni har dronning Margrethe uddelt en særlig mindemedalje.

Det skriver kongehuset på deres hjemmeside.

Den særlige gestus er givet til den kongelige familie, hoffets medarbejdere og personer, der har bistået på særlig vis ved prinsens sygdom, død og bisættelse tilbage i februar.

Danskerne fejrede Daisy: Hun skal ikke stå alene

Prins Henriks begravelse i Christiansborgs Slotskirke. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Prins Henriks begravelse i Christiansborgs Slotskirke. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kongehuset er ikke kommet nærmere ind på, hvilke personer der har bistået ved særlig vis, eller hvor mange der har modtaget medaljen.

Der er tale om en medalje, der er udført i sølv og med rødt bånd. På den ene side er der et billede af dronningen, og på den anden side af medaljen er prins Henriks monogram samt hans fødsels- og dødsdato.

Dronningen blev enke 13. februar, da prins Henrik døde efter at have tilbragt nogle uger på hospitalet. Han døde på Fredensborg Slot, hvor han samme dag var blevet kørt til fra Rigshospitalet for at 'tilbringe sin sidste tid' i det nordsjællandske.

Derfor var Frede ikke ved sin mors side i dag

Prins Henrik blev ugen efter begravet fra Christiansborgs Slotskirke. Prinsen havde selv stået for planlægningen af bisættelsen, og det var kun særligt udvalgte, som var inviteret med i kirken.

Han havde desuden besluttet, at han ikke ville begraves ved siden af sin hustru i Roskilde Domkirke.

I stedet blev han begravet i den private del af Fredensborg Slotshave, og resten af asken blev spredt over danske farvande.

Prins Henrik ville være fyldt 84 år i dag.

Margrethe mister sit livs kærlighed: Det startede som et eventyr

Monpezat-familiens tragedier: Først døde lillesøster ...

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.