For første gang siden stiftelsen i 2001 er De 5 Gaarde i underskud.
Gård-projektets spritnye regnskab viser, at 2017 blev rundet af med et minus på 541.000 kroner før skat mod et overskud på 102.000 kroner året forinden.
Jokke sælger gård-aktier til rigmandsfond
Foretagendet ejes af prins Joachim, lensgreve Bendt Tido Wedell, Bestseller-stifter Merete Bech Povlsen og Schackenborg Fonden.
Underskuddet præger firmaets egenkapital, der falder fra 7,6 millioner til 7,1 million kroner i 2017, og er kulminationen af dalende resultater de sidste fire regnskabsår.
De prominente medlemmer ikke bare af overklassen, men i prinsen tilfælde også aristokratiet, sælger økologiske kyllinger, specialøl, brød og mere fra flere af landets supermarkeders kølemontrer.
Råvarerne stammer fra ejernes godser og præsenteres som værende af høj kvalitet. Således befinder De 5 Gaardes produkter sig også i den høje ende af pris-spekteret.
Ingen kommentar
Både ejerne af De 5 Gaarde og foretagendets direktør, Bendt Tido Wedell, afviser at medvirke i et interview om underskuddet.
Det forklares imidlertid i regnskabet, at det røde tal skyldes investeringer og skift af leverandør.
Joachims overklassevenner på støtten: Så meget får de
'Selskabet har gennem 2017 investeret betydeligt i udviklingen af De 5 Gaardes markedsposition, ligesom der er afholdt en række engangsomkostninger grundet leverandørskifte på udvalgte produktkategorier', står der i regnskabet.
Med det i mente forventes det, at selskabet laver et overskud i 2018.
Joachim solgte i den sidste del af 2017 en del af sine aktier i De 5 Gaarde, så han i dag ejer mellem 20 og 25 procent, mens han før sad på 33-50 procent.