Knokle-kongen: Margrethe slået af fætteren

Sveriges kong Carl Gustav er noget mere flittig end Margrethe

Kong Carl Gustav giver sin 77-årige kusine Margrethe baghjul, når det gælder officielle pligter. Foto: AP
Kong Carl Gustav giver sin 77-årige kusine Margrethe baghjul, når det gælder officielle pligter. Foto: AP

Det danske kongehus halter efter det svenske, når det gælder antallet af officielle opgaver.

63 arbejdsdage har dronning Margrethe haft det seneste halve år, mens Henrik er nede på 18.

Anderledes ser det ud hos vores svenske naboer, hvor kong Carl Gustav trak i arbejdstøjet hele 90 gange - en tredjedel mere end sin danske kusine - mens hans hustru, dronning Silvia, var på job 66 dage.

Det skriver Expressen, der har taget udgangspunkt i Ekstra Bladets optælling af det danske kongehus, der blev bragt onsdag.

Sådan gjorde vi

Ekstra Bladet har lavet en optælling af arbejdsdage, der optræder i Kongehusets officielle kalender.

Vi har ikke skelnet mellem officielle arrangementer og arrangementer af mere privat karakter. Ved udlandsrejser, rejser med Dannebrog eller statsbesøg er der noteret én arbejdsdag pr. dag, idet denne type rejser bliver opgjort meget forskelligt fra gang til gang.

Én kongelig arbejdsdag er derfor ikke nødvendigvis de 7,5 timer, mange danskere forbinder med en dag på job. Omvendt kan nogle dage være længere, og optællingen tager ikke højde for eventuel forberedelse inden arrangementer eller i forbindelse med rejser, da det ikke fremgår af kalenderen.

71-årige Carl Gustav er noget mere flittig end sin kongelige kusine. Foto: AP
71-årige Carl Gustav er noget mere flittig end sin kongelige kusine. Foto: AP
 

Så lidt arbejder Kongehuset

Til gengæld er den yngre, danske generation noget mere flittig.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary arbejdede hhv. 45 og 48 dage i årets første halvår, mens kronprinsesse Victoria og hendes mand, prins Daniel, nøjedes med 36 og 32.

Noget mere arbejdsom var prins Joachim med 44 dage, mens prinsesse Marie arbejdede 27. Dermed overgår de deres svenske sidestykker med flere dage. 

Således har Victorias yngre bror, prins Carl-Philip, arbejdet 28 dage, mens hans gravide kone, prinsesse Sofia, var på job 18 dage.

Siger nej til apanage
Mindst flittige er prinsesse Madeleine og hendes mand, Chris O'Neill. Men det er der da også en helt særlig grund til. Chris O'Neill har aldrig ønsket at være del af den svenske kongefamilie og modtager heller ikke apanage. Og prinsesse Madeleine har ligeledes frasagt sig sin apanage og koncentrer sig om at være mor for sine to små børn, Leonore på tre og Nicolas på to.

- Jeg synes, det er meget vigtigt at være en nærværende mor, hvis jeg kan. Men det er helt sikkert en balancegang. Med tiden vil jeg påtage mig mere. Men det er ikke sådan, at jeg ikke laver noget overhovedet, forklarede hun til Expressen i februar.

Hun modtager da heller ikke apanage, men får i stedet betaling for de opgaver, hun udfører. I første halvår af 2017 blev det kun til tre.

Chris O'Neill og prinsesse Madeleine til datterens barnedåb i 2014. Foto: AP
Chris O'Neill og prinsesse Madeleine til datterens barnedåb i 2014. Foto: AP
 

Sådan bruger Margrethe og co. dine penge

 

Seneste nyt

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.