Køber lejlighed for kæmpe millionbeløb: Her skal hun bo

Grevinde Alexandra har fundet et nyt sted at bo i indre København

Grevinde Alexandra flytter nu ind til indre København. Foto: Aleksander Klug
Grevinde Alexandra flytter nu ind til indre København. Foto: Aleksander Klug

Grevinde Alexandra siger nu endegyldigt farvel til forstadslivet i Charlottenlund.

Hendes ønske om at komme længere ind mod den københavnske bykerne er nemlig blevet indfriet. Den 56-årige grevinde har således købt en eksklusiv lejlighed på Klerkegade i indre København. Her kommer hun til at kunne boltre sig på 168 kvadratmeter for de 12 millioner kroner, som hun har givet for lejligheden.

Det skriver Se og Hør.

Over for Ekstra Bladet bekræfter grevinde Alexandras presseansvarlige, Helle von Wildenrath Løvgreen, købet.

- Det kan jeg godt bekræfte, og grevinden glæder sig, lyder det kortfattet fra von Wildenrath Løvgreen, der oplyser, at grevinde Alexandra på nuværende tidspunkt ikke har yderligere kommentarer til lejlighedskøbet.

Det kan godt blive en god forretning igen-igen. Foto: Aleksander Klug Danske kongelige Flytter: Står til milliongevinst

Grevinde Alexandra overtager boligen 1. juni, og her kommer hun til at bo alene, da hendes yngste søn, prins Felix, ifølge Se og Hør i samme omgang flyver fra reden. Grevinde Alexandras ældste søn, prins Nikolai, er kommet ham i forkøbet og bor allerede for sig selv i en lejlighed i indre København.

Alexandras nuværende hjem i Charlottenlund er stadig til salg. Foto: Boliga
Alexandras nuværende hjem i Charlottenlund er stadig til salg. Foto: Boliga

Vil 'downsize'
Med flytningen til Klerkegade siger grevinde Alexandra endegyldigt farvel til livet i Charlottenlund.

Her købte hun for tre år siden fodboldlegenden Preben Elkjærs villa for 9.950.000 kroner. For nylig satte hun så boligen til salg for hele 14.995.000 kroner.

I forbindelse med, at boligen blev sat til salg, fortalte grevinde Alexandra igennem sin presseansvarlige til Ekstra Bladet, at hun ønskede at komme tættere på byen og samtidig bo i noget mindre.

- Hun ønsker at 'downsize', fordi drengene er ved at være store, og på et tidspunkt er de jo begge flyttet ud, fortalte Helle von Wildenrath Løvgreen i den forbindelse og fortsatte:

- Hun vil gerne ind til byen, så hun er tættere på drengene, lød det.

Prins Nikolai er helt vild med sit arbejde som model. Foto: Ritzau Scanpix Danske kongelige Vil helst være kendt som model

Sidste sommer frasagde grevinde Alexandra sig sin apanage på 2,6 millioner kroner i forbindelse med, at prins Felix fyldte 18 år.

Kort inden havde hun dog sikret sig et topjob som Director of Client Programmes hos Bang & Olufson, mens hun siden også har scoret en bestyrelsespost i medicinalvirksomheden Unumed.

I et nyt interview blander grevinde Alexandra sig i MeToo-debatten. Foto: Anthon Unger Danske kongelige Overraskende udmelding: - Jeg løb for mit liv

116 kommentarer
Vis kommentarer