Annonce:
Annonce:

Kong Henriks sorg: Svogeren er død

Claude Bardin var gift med kong Henriks storesøster i 67 år

Annonce:
Følg Underholdning
Følg Kongelige

Kong Henrik har mistet sin svoger Claude Bardin, som tirsdag bisættes i Frankrig.

Det skriver BT, der har fået oplysningerne bekræftet af Kongehuset.

Claude Bardin var gift med kong Henriks storesøster Françoise Bardin og blev 91 år.

Kong Henriks 'ekstraordinære' kunstsucces

Ægteparret blev gift i 1950 og deltog blandt andet i dronning Margrethes 70 års fødselsdag tilbage i 2010.

Claude Bardin på et billede fra 2010, hvor han var i Danmark i anledning af dronningens 70 års fødselsdag. Her ses han sammen med kong Henriks storesøster. Foto: All Over
Claude Bardin på et billede fra 2010, hvor han var i Danmark i anledning af dronningens 70 års fødselsdag. Her ses han sammen med kong Henriks storesøster. Foto: All Over
 

Dødsfaldet sker efter en turbulent periode for kong Henrik, der blev udsat for kritik, da han meldte afbud til modtagelsen af det belgiske kongepar i sidste uge. Lørdag stod han til gengæld klar med smilet fremme, da barnebarnet Felix blev konfirmeret i Fredensborg Slotskirke.

En prioritering, der fik følgende ord med på vejen af historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen:

Annonce:

- Det viser jo, at han prioriterer familiebegivenheder frem for de offentlige. Han ønsker ikke at være officiel repræsentant for det danske kongehus. Han opfører sig i virkeligheden som enhver anden pensionist: deltager i konfirmationer og begravelser, men har helt trukket sig tilbage fra arbejdsmæssige forpligtelser.

Kong Henrik var i godt humør lørdag, da han deltog i prins Felixs konfirmation. Foto: Jonas Olufson
Kong Henrik var i godt humør lørdag, da han deltog i prins Felixs konfirmation. Foto: Jonas Olufson

Efter 'besynderligt' afbud: Kong Henrik fandt tid til barnebarnet

Christian Eugen-Olsen, ceremonimester for dronning Margrethe fra 1990 til 2012, har tidligere mødt Claude Bardin og siger til BT.

- Jeg kan ikke sige meget om deres forhold, men jeg ved, at familien i Frankrig betyder meget for prins Henrik. Jeg har mødt Claude (Bardin, red.) en gang eller to, og jeg husker ham som en meget flink mand.

Dødsfaldet betyder, at dronning Margrethe må undvære sin husbond, når de tirsdag flytter ind på Fredensborg Slot.

Poul Madsen: Derfor kalder Ekstra Bladet Henrik for 'konge'

Officielt har Henrik titel af prins.

Men på Ekstra Bladet mener vi, at det er synd og skam, at manden ikke får den anerkendelse, som han fortjener.

Derfor har vi siden 8. marts 2015 kaldt ham for kong Henrik.

Herunder kan du læse lederen fra netop den dag - hvor det også var kvindernes internationale kampdag - hvor Poul Madsen forklarer, hvorfor Ekstra Bladet kæmper for at Henrik får titel af konge.

"I DAG ER DET Kvindernes Internationale Kampdag. Der er stadig meget at slås for, men heldigvis har vi tradition for at tale om de problemer, der er – med en undtagelse.

DET ER STADIG forbundet med latterliggørelse og spot, når dronningens mand, prins Henrik, kræver ligestilling og gerne vil kaldes konge. Bevares, han skal naturligvis ikke tage sagen i egen hånd, sådan som han har gjort et par gange under udlandsbesøg og selv opjusteret sin titel til konge. Men faktum er, at vi har en dronning, og hendes livsledsager er andenrangs.

NÅR JEG BRINGER sagen frem, er det ikke, fordi vi her på Ekstra Bladet pludselig er blevet royale. Vi synes stadig, at det er en skamplet på et moderne demokrati, at man accepterer en institution, der er baseret på privilegier og et regelsæt, der stammer helt tilbage fra enevældens tid.

MEN BLANDT fortidslevnene kunne man da i det mindste adoptere nutidens normer om ligestilling mellem kønnene. Hvorfor ikke gøre Henrik til konge? Mary bliver jo dronning. Er det kun kvinderne, der skal have ligestilling i den royale rangorden?

VI ER DEN LILLE mands avis, og i kongehuset er det Henrik, der er den lille – ikke sådan af statur, for der er unægtelig blevet tilføjet en hel del sul på den slanke, elegante franske diplomat, siden han blev gift med Margrethe i 1967 og blev prins af Danmark.

MEN ALLE VED, at titler betyder noget. Vi har derfor besluttet os for at bruge Kvindernes Internationale Kampdag til at kræve ligestilling for Henrik. Vi har taget spørgsmålet helt alvorligt, og derfor kan du i dagens EKSTRA læse, hvad eksperter, politikere og kendte danskere mener om den manglende ligestilling.

OG DET ER ikke kun af formelle grunde, vi synes, at Henrik har fortjent at kunne kalde sig konge. Han er ubetinget den mest folkelige og elskelige i det royale cirkus.

HVEM HUSKER IKKE, da han pludselig dukkede op på Christiania og drak en bajer med beboerne. Prins Henrik er gået fra et være en klovn til at blive en darling. Populær og folkelig.

NU ER HAN en gammel mand, og hvad går der af os ved at give ham en titel, han tilsyneladende ikke kan leve uden?

HAN HAR STÅET ved Margrethes side i næsten 48 år, smilende og smågryntende, uden den ligestilling, som vi kræver i alle andre sammenhænge.

VI HAR DERFOR besluttet her på Ekstra Bladet igen at gå forrest. Så fremover kalder vi Henrik: kong Henrik."

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Claus Hjort Frederiksen kræver åbenhed – men dørene smækkes i
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: