Annonce:
Annonce:

Kongehuset freder omdiskuteret præst

Selvom biskop Henrik Wigh-Poulsens medarbejdere klager over ham, finder kongehuset ingen anledning til at ændre på beslutningen om at lade biskoppen stå for grev Henriks konfirmation

Henrik Wigh-Poulsen har været biskop i Aarhus Stift siden 2015 og kongelig konfessionarius siden 2018. Foto: Marie Ravn
Henrik Wigh-Poulsen har været biskop i Aarhus Stift siden 2015 og kongelig konfessionarius siden 2018. Foto: Marie Ravn
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Kongelige

I omegnen af 200 medunderskrivere har sendt en klage til Kirkeministeriet over biskop i Aarhus Stift og kongelig konfessionarius Henrik Wigh-Poulsen.

Klagen fra præster i Norddjurs Provsti og størstedelen af menighedsrådene i Norddjurs Vestre Pastorat er sendt 'I oprigtig bekymring over den negative påvirkning, biskoppens forvaltning af sin ledelseskompetence har haft på det kirkelige liv i storpastoratet. Det gør os ondt at måtte erkende, at vi har mistet tilliden til Henrik Wigh-Poulsen,' skriver de i klagen, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Men klagen ændrer ikke på, at Henrik Wigh-Poulsen fortsat vil stå i spidsen for grev Henriks konfirmation i næste uge. Det oplyser kommunikationschef i kongehuset Lene Balleby til Ekstra Bladet.

Annonce:

'Sagen håndteres af de relevante myndigheder og udspringer alene af Henrik Wigh-Poulsen funktion som biskop. Sagen har ikke noget med kongehuset at gøre og har derfor ingen indflydelse på greve Henriks kommende konfirmation', siger hun i et skriftligt svar.

Grev Henrik fyldte 14 i april, og i næste uge skal han konfirmeres. Foto: Prinsesse Marie/Kongehuset
Grev Henrik fyldte 14 i april, og i næste uge skal han konfirmeres. Foto: Prinsesse Marie/Kongehuset
 

Et ledelsessvigt
Ekstra Bladet har talt med præst Vibeke Sommer, som er en af medunderskriverne på klagen, der er sendt til Kirkeministeriet.

Hun fortæller, at der er stor utilfredshed med den måde, Henrik Wigh-Poulsen forvalter sit lederskab.

- Vi oplever gang på gang at have spurgt og råbt op om, at vi har brug for hjælp. Det gælder både menighedsråd og præster, og vi får afslag hver gang.

Utilfredsheden udspringer af nogle strukturelle ændringer og en personalesag, som har gjort, at en ledende provst er blevet fjernet som leder af en samling præster, hvilket har efterladt dem med en følelse af at stå uden ledelse overladt til sig selv, forklarer Vibeke Sommer, inden hun problematiserer Henrik Wigh-Poulsens lederevner.

Annonce:

- Problemet er, at biskoppen ikke har forstået, hvad det er, han har søsat. Vi er blevet stærke sammen af det. Men så nytter det ikke noget, at man har fjernet provsten, som er den lim, der binder det hele sammen og lader dysfunktionelle teams styre sig selv. Det er et ledelsessvigt.

Det var Henrik Wigh-Poulsen, der konfirmerede prins Christian i 2021, ligesom han også skal konfirmere grev Henrik i næste uge. Foto: Jonas Olufson
Det var Henrik Wigh-Poulsen, der konfirmerede prins Christian i 2021, ligesom han også skal konfirmere grev Henrik i næste uge. Foto: Jonas Olufson

Er ked af det
Ekstra Bladet har rakt ud til Henrik Wigh-Poulsen for at høre, hvordan han forholder sig til klagen, og om han selv mener, at han har svigtet sine medarbejdere.

'Jeg er ked af, at det er den oplevelse, nogle af præsterne og menighedsrådene har af forløbet. Det er dog sådan, at den slags sager skal håndteres på en ordentlig måde, hvor man ikke kan løse problemerne med et trylleslag. Det tager tid og skal gøres ordentligt. Og det kan synes som lang tid, når man står midt i det,' skriver han i en mail til Ekstra Bladet og fortsætter:

'Jeg er biskop og skal sammen med præster og menigheder finde en vej for, at Norddjurs bliver et endnu bedre sted at være præst og menighed.'

Han skriver ydermere, at han vil indkalde præsterne til et møde for at forbedre situationen.

'De allerførste skridt er, at vi nu mødes og får talt sammen. Derfor indkalder jeg provstiets præster til et møde hurtigst muligt, så vi kan begynde arbejdet mod en farbar vej mod det gode kirkeliv.'

Læs om prins Joachims nye job her

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

DAGENS EB+

Annonce:
Hvis Mette går, bør der udskrives valg
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: