Landets regeringsparti holder hånden over kongehusets forretninger.
Kronprinsparret har indstillet udlejningen af deres skihytte i Schweiz. Dermed kan man stadig leje sig ind i jagtejendommen Trend i Himmerland, prins Joachims sommerhus i Sydfrankrig og Chateau de Cayx.
Leje-indtægter fra disse forretninger suser skattefrit ned i de royale lommer, da kongelige er undtaget skattepligten i kildeskattelovens paragraf tre.
Kongehusets forretninger blåstemples af Socialdemokratiet, der nægter at svare på, hvorvidt kongehusets medlemmer bør betale skat af deres private forretninger.
Heller ikke støttepartiet Radikale Venstre vil gå ind i sagen. Ekstra Bladet har forgæves rettet henvendelse til partiets skatteordfører og partiets presseafdeling.
Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, vil gerne udtale sig. Han mener, at alle kongehusets indtægter bør beskattes.
- Det mest simple ville være, hvis de betaler skat som alle andre for de penge, de modtager fra det offentlige eller den erhvervsvirksomhed, de måtte drive ved siden af.
Frede og Marys skjulte økonomi: Lejer skihytte ud
- Hvis man mener, at de får for lidt, er der jo et politisk flertal, der kan hæve deres apanage, siger han.
- Vil du foreslå en lovændring?
- Jeg vil holde øje med, om der kan skabes et flertal for at lave en ændring, så kongefamilien betaler skat som alle andre, men jeg planlægger ikkekonkret lige nu og her at fremsætte et forslag, siger han.
SF's skatteordrører, Carl Valentin, mener også, at det ville være retfærdigt, hvis man beskattede de kongeliges sidegesjæfter.
- Det synes vi godt, at man kunne åbne op for.
- Når kongehuset har rimelig store indtægter ved siden af en meget, meget stor apanage, synes vi, at det er fair, hvis man betaler skat af det.
Sælgeren: Sådan købte kronprinsen sit sne-slot
- Jeg har noteret mig, at det er store beløb, når man har kunnet leje en hytte ud for mellem 22.000-86.000 kroner om ugen - det er mange penge, siger han.
Kongehuset har ikke svaret Ekstra Bladet om, hvorvidt kongehusets medlemmer har andre skjulte forretninger.
Stop kongehuset A/S
Carl Valentin mener ikke, at kongehuset bør drive forretning i stort omfang.
- Hvis de havde rigtig mange steder, de lejede ud, så kunne de pludselig have en meget fordelagtig virksomhed kørende her, og det, synes vi ikke, er i orden, siger han.
Kongehuset A/S: Royale forretninger slipper for skat
Carl Valent har ikke et beslutningsforslag formuleret, men han vil spørge skatteministeren om, hvilke muligheder der for at beskatte kongehusets forretninger.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.