Kongens bedste ven afliver dronningens nytårstale: Henrik er IKKE gået på pension

Kongen havde 44 arbejdsdage i 2016 - dyk ned i hans kalender her

Det kan godt være, jeg bliver uvenner med hende, siger modeskaberen Erik Brandt om sin ven kong Henriks kone dronningen. Foto: Martin Høien/All Over Press
Det kan godt være, jeg bliver uvenner med hende, siger modeskaberen Erik Brandt om sin ven kong Henriks kone dronningen. Foto: Martin Høien/All Over Press

- Min mand har besluttet, at tiden nu er inde for ham til at 'drosle ned' til, hvis jeg må sige det på almindeligt dansk, at gå på pension.

Sådan lød det, da dronning Margrethe bag sit arbejdsbord på Amalienborg lod nytårsbomben springe for et år siden.

Mens mange danskere var ved at få champagnen og portvinen galt i halsen forud for årets sidste fest, gik Ekstra Bladets hjemmeside i breakinggul, mens avisens forside lød: 'Kongen går af'.

(Foto: Jan Sommer) Danske kongelige Kongen går af

Men på trods af Dronningens bombastiske udmelding fortsatte den karismatiske konge med at føre sig frem. Han har slet ikke smidt det kulørte arbejdskluns og fået fri fra fra sine royale pligter.

2016 bød ifølge den kongelige kalender på 44 arbejdsdage - og så er der de opgaver, som hoffet undlader at nævne, selv om kongen har repræsenteret de rød-hvide farver.

Henrik var for eksempel i Egypten i januar måned for at overrække æresmedaljen og Dansk Eksportforenings Diplom til  Sami Salaheldin, som er regional direktør af Cimbria Unigrain. Ceremonien fandt sted på Helnan Dreamland Hotel. Dette arrangement var ikke del af den officielle kalender.

Han skal bare arbejde
Ifølge Erik Brandt, som efter eget udsagn er kong Henriks eneste 'trofaste ven' i Danmark, var dronningen dog helt galt afmarcheret med sin såkaldte pensionering af sin mand:

- Han er ikke gået på pension, altså. Det var en nytårstale, der var helt forkert formuleret, han er ikke gået på pension. Han står op hele tiden til alt muligt, fastslår Erik Brandt overfor Ekstra Bladet.

Den 73-årige modeskaber vurderer heller ikke, at kong Henrik er i nærheden af at være pensionsmoden:

- Han skal bare arbejde for fanden, han skal ikke på pension. Han skal bestille noget og arbejde - og det er han god til. Han er rigtig god til at repræsentere vores land, det skal du ikke tage fejl af. Når man kommer i udlandet er han nummer et.

- Han er helt fantastisk, og hvad han har gjort for det her land, er der ingen, der er klar over. Han har afleveret to børn, og han har opført sig ordentligt, og han er IKKE blevet behandlet ordenligt. Efter min mening.

Artiklen fortsætter under billedet...

Dronningen pensionerede i nytårstalen 2015 sin mand. Foto: Jens Henrik Daugaard
Dronningen pensionerede i nytårstalen 2015 sin mand. Foto: Jens Henrik Daugaard
 

Kan nævne hele kongerækken
Erik Brandt retter derefter en kraftig kritik mod både majestæten og nationen:

- Han er en guttermand hele vejen igennem, og han er ikke blevet honoreret for alle de ting han har gjort, siger Brandt, som fremhæver sin ni år ældre ven som 'et af de største mennesker':

- Han kan nævne hele kongerækken. Han er højt begavet og har været en kæmpe støtte for dronningen, og hun skulle være endnu mere tilfreds med ham, end hun er. Det er min mening om den sag. Det kan godt være jeg bliver uvenner med hende, når jeg siger så noget, erkender Brandt, som kun har en ting at udsætte på bedstevennen:

- Han spiller for meget bridge. Det gider jeg ikke. Han har også sine særheder, men det har vi alle sammen.

22 færre arbejdsdage
Hvad kong Henrik selv mener om den såkaldte pension, er ikke til at vide. Ekstra Bladet bad for flere uger siden om et interview. Kommunikationschef i Kongehuset Lene Balleby lovede at vende tilbage med et svar på anmodningen. Det skete aldrig.

Dronningen selv vidste måske godt, at det var en overdrivelse at betegne sin ægtemand som pensionist, for efter at chokket havde ramt nationen, lod hun forstå, at 'prinsgemalen derfor kun i meget begrænset omfang vil tage del i de officielle arrangementer'.

Det er i 22 arbejdsdage færre end året før, viser en sammenligning, Ekstra Bladet har lavet mellem 2015 og 2016.

Du kan selv bladre i den kongelige kalender og dykke ned i Henriks arbejdsdage her (bemærk, at februar mangler, da der ikke var noget på programmet):

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Kan du ikke få nok af den farverige og folkekære franskmand, så prøv kongequizzen:

Prins Henrik kører her fra Tivoli med sine to hunde i sin Centurion 1958, som han har arvet fra sin svigerfar, nu afdøde Kong Frederik d.9. Foto: Jesper Mortensen
Prins Henrik kører her fra Tivoli med sine to hunde i sin Centurion 1958, som han har arvet fra sin svigerfar, nu afdøde Kong Frederik d.9. Foto: Jesper Mortensen

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Poul Madsen: Derfor kalder Ekstra Bladet Henrik for 'konge'

Officielt har Henrik titel af prins.

Men på Ekstra Bladet mener vi, at det er synd og skam, at manden ikke får den anerkendelse, som han fortjener.

Derfor har vi siden 8. marts 2015 kaldt ham for kong Henrik.

Herunder kan du læse lederen fra netop den dag - hvor det også var kvindernes internationale kampdag - hvor Poul Madsen forklarer, hvorfor Ekstra Bladet kæmper for at Henrik får titel af konge.

"I DAG ER DET Kvindernes Internationale Kampdag. Der er stadig meget at slås for, men heldigvis har vi tradition for at tale om de problemer, der er – med en undtagelse.

DET ER STADIG forbundet med latterliggørelse og spot, når dronningens mand, prins Henrik, kræver ligestilling og gerne vil kaldes konge. Bevares, han skal naturligvis ikke tage sagen i egen hånd, sådan som han har gjort et par gange under udlandsbesøg og selv opjusteret sin titel til konge. Men faktum er, at vi har en dronning, og hendes livsledsager er andenrangs.

NÅR JEG BRINGER sagen frem, er det ikke, fordi vi her på Ekstra Bladet pludselig er blevet royale. Vi synes stadig, at det er en skamplet på et moderne demokrati, at man accepterer en institution, der er baseret på privilegier og et regelsæt, der stammer helt tilbage fra enevældens tid.

MEN BLANDT fortidslevnene kunne man da i det mindste adoptere nutidens normer om ligestilling mellem kønnene. Hvorfor ikke gøre Henrik til konge? Mary bliver jo dronning. Er det kun kvinderne, der skal have ligestilling i den royale rangorden?

VI ER DEN LILLE mands avis, og i kongehuset er det Henrik, der er den lille – ikke sådan af statur, for der er unægtelig blevet tilføjet en hel del sul på den slanke, elegante franske diplomat, siden han blev gift med Margrethe i 1967 og blev prins af Danmark.

MEN ALLE VED, at titler betyder noget. Vi har derfor besluttet os for at bruge Kvindernes Internationale Kampdag til at kræve ligestilling for Henrik. Vi har taget spørgsmålet helt alvorligt, og derfor kan du i dagens EKSTRA læse, hvad eksperter, politikere og kendte danskere mener om den manglende ligestilling.

OG DET ER ikke kun af formelle grunde, vi synes, at Henrik har fortjent at kunne kalde sig konge. Han er ubetinget den mest folkelige og elskelige i det royale cirkus.

HVEM HUSKER IKKE, da han pludselig dukkede op på Christiania og drak en bajer med beboerne. Prins Henrik er gået fra et være en klovn til at blive en darling. Populær og folkelig.

NU ER HAN en gammel mand, og hvad går der af os ved at give ham en titel, han tilsyneladende ikke kan leve uden?

HAN HAR STÅET ved Margrethes side i næsten 48 år, smilende og smågryntende, uden den ligestilling, som vi kræver i alle andre sammenhænge.

VI HAR DERFOR besluttet her på Ekstra Bladet igen at gå forrest. Så fremover kalder vi Henrik: kong Henrik."

1 af 3 Dronningen pensionerede i nytårstalen 2015 sin mand. Foto: Jens Henrik Daugaard
2 af 3 Henrik og Erik Brandt har tit været ude at rejse sammen. - Da Margit (Brandt, red.) døde tog vi til Bali. Jeg har et hus der, der var han den første, der tog med, siger modemanden. Foto: Birger Vogelius
3 af 3 Det kan godt være, jeg bliver uvenner med hende, siger modeskaberen Erik Brandt om sin ven kong Henriks kone dronningen. Foto: Martin Høien/All Over Press
189 kommentarer
Vis kommentarer