Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata.
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder
annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil
fortsætte?
(En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere
her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal
overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at
annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar
nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge
annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en
uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel
indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der
foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
Margrethe om Henrik: Min mand er ved at være gammel
I et interview med belgisk tv fortæller dronning Margrethe om samarbejdet med kong Henrik
Annonce:
Følger UnderholdningFølg Underholdning
Følger KongeligeFølg Kongelige
I slutningen af måneden kommer Belgiens kong Philippe og dronning Mathilde på statsbesøg til Danmark, og i den forbindelse har dronning Margrethe givet et interview til den belgiske tv-station RTL.
Her fortæller journalisten, at kong Philippe ofte siger, at han og hans kone er hold. Han tilføjer:
Hvordan ser De deres arbejde med Deres Mand?
- Vi laver mange ting sammen, men vi har også aktiviteter hver for sig. Min mand er ved at være gammel – det er vi begge – så han tager deltager ikke i så mange aktiviteter, som han gjorde førhen, slår Margrethe fast.
- Men han ser meget frem til statsbesøget og vil være til stede under besøget, tilføjer hun.
Kong Henrik, der gik på royal pension nytårsaften 2015, fylder 83 år 11. juni og må dermed ganske rigtigt siges at være lidt oppe i årene.
Den franskfødte Henri skiftede officielt titel fra prinsgemal til prins i marts sidste år. Det skete for at markere overgangen til pensionist.
– Det er Hans Kongelige Højheds egen beslutning at ændre sin titel til det mindre formelle Prins Henrik. Prins Henrik finder, at det passer bedre til hans nuværende situation efter pensioneringen, fortalte hoffets kommunikationschef, Lene Balleby, til Ekstra Bladet.
Her på Ekstra Bladet mener vi dog, at der kun er én rigtig titel til Henrik - nemlig konge. Se mere i boksen nederst i artiklen.
Kong Henrik har droslet ned for sine officielle pligter, efter han er gået på pension. Foto: Thomas Wilmann
I interviewet kommer den belgiske journalist også ind på muligheden for, at dronning Margrethe - ligesom hendes 'kollega' i Belgien - skulle vælge at forlade tronen før tid.
De har været på tronen i 45 år. Er det muligt, at de vil abdicere ligesom kong Albert og som man også har gjort selv i Vatikanet og i Holland og i Spanien?
Annonce:
- Dette land har vores egne traditioner, og hos os gør vi det ikke på den måde – det med at give faklen videre. Vi er altid blevet på vores plads, så længe vi lever. Sådan gjorde min far, og det har alle andre, jeg kan komme i tanke om, også gjort. Det er også sådan, jeg forestiller mig det for mig selv. Man kan ikke spå om fremtiden, men det er sådan, jeg ser det, lyder det fra 76-årige regent.
Belgiens tidligere kong Albert overlod tronen til sin søn, den nuværende kong Philippe, i juli 2013. Det samme gjorde Hollands dronning Beatrix samme år, mens spansk kong Juan Carlos fulgte trop i juni 2014.
Men sådan kommer det ikke til at ske i Danmark, det har Margrethe efterhånden understreget mange gange.
Det belgiske statsbesøg finder sted 28. til 30. marts. Her vil kong Philippe blandt andet besøge Københavns Rådhus, Dansk Industri, mens parret sammen gæster Cinemateket i København.
Poul Madsen: Derfor kalder Ekstra Bladet Henrik for 'konge'
Officielt har Henrik titel af prins.
Men på Ekstra Bladet mener vi, at det er synd og skam, at manden ikke får den anerkendelse, som han fortjener.
Derfor har vi siden 8. marts 2015 kaldt ham for kong Henrik.
Herunder kan du læse lederen fra netop den dag - hvor det også var kvindernes internationale kampdag - hvor Poul Madsen forklarer, hvorfor Ekstra Bladet kæmper for at Henrik får titel af konge.
"I DAG ER DET Kvindernes Internationale Kampdag. Der er stadig meget at slås for, men heldigvis har vi tradition for at tale om de problemer, der er – med en undtagelse.
DET ER STADIG forbundet med latterliggørelse og spot, når dronningens mand, prins Henrik, kræver ligestilling og gerne vil kaldes konge. Bevares, han skal naturligvis ikke tage sagen i egen hånd, sådan som han har gjort et par gange under udlandsbesøg og selv opjusteret sin titel til konge. Men faktum er, at vi har en dronning, og hendes livsledsager er andenrangs.
NÅR JEG BRINGER sagen frem, er det ikke, fordi vi her på Ekstra Bladet pludselig er blevet royale. Vi synes stadig, at det er en skamplet på et moderne demokrati, at man accepterer en institution, der er baseret på privilegier og et regelsæt, der stammer helt tilbage fra enevældens tid.
MEN BLANDT fortidslevnene kunne man da i det mindste adoptere nutidens normer om ligestilling mellem kønnene. Hvorfor ikke gøre Henrik til konge? Mary bliver jo dronning. Er det kun kvinderne, der skal have ligestilling i den royale rangorden?
VI ER DEN LILLE mands avis, og i kongehuset er det Henrik, der er den lille – ikke sådan af statur, for der er unægtelig blevet tilføjet en hel del sul på den slanke, elegante franske diplomat, siden han blev gift med Margrethe i 1967 og blev prins af Danmark.
MEN ALLE VED, at titler betyder noget. Vi har derfor besluttet os for at bruge Kvindernes Internationale Kampdag til at kræve ligestilling for Henrik. Vi har taget spørgsmålet helt alvorligt, og derfor kan du i dagens EKSTRA læse, hvad eksperter, politikere og kendte danskere mener om den manglende ligestilling.
OG DET ER ikke kun af formelle grunde, vi synes, at Henrik har fortjent at kunne kalde sig konge. Han er ubetinget den mest folkelige og elskelige i det royale cirkus.
HVEM HUSKER IKKE, da han pludselig dukkede op på Christiania og drak en bajer med beboerne. Prins Henrik er gået fra et være en klovn til at blive en darling. Populær og folkelig.
NU ER HAN en gammel mand, og hvad går der af os ved at give ham en titel, han tilsyneladende ikke kan leve uden?
HAN HAR STÅET ved Margrethes side i næsten 48 år, smilende og smågryntende, uden den ligestilling, som vi kræver i alle andre sammenhænge.
VI HAR DERFORbesluttet her på Ekstra Bladet igen at gå forrest. Så fremover kalder vi Henrik: kong Henrik."