Mary svinger kagerullen i New York

Kronprinsessen slog i bolledejen, svingede kagerullen og var i skarp konkurrence under bage-time på Manhattan

(Video: Thea Pedersen)

NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): Det var ikke uden konkurrence, at Kronprinsesse Mary søndag slog i bolledejen, svingede med kagerullen og selv gik i køkkenet og stillede sig bag kødgryderne. Eller rettere bag Margrethe-skålene får man næsten lyst til at skrive. 

Med vanlig øje for stil og fashion havde Mary dog valgt at lade både forklæde og skåneærmer blive hjemme på Amalienborg, da hun flankeret af op mod 20 børn og godt bakket op af professionelle kokkekræfter tog til bage-undervisning i New York.

Kronprinsessen landede i New York lørdag i forbindelse med det aktuelle FN-topmøde og skal deltage i forskellige arrangementer med statsledere, erhvervsfolk og organisationer for at diskutere og lægge pres på implementeringen af FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed og menneskerettigheder.

Men det er nu sjældent, at kongefamilien takker nej til gastronomiske godter, hvorfor Mary søndag formiddag også lagde vejen forbi 'Danmark Dag' til den årlige NORTH nordiske madfestival.

 

Her stod ikke kun boder med dansk-producerede hotdog-pølser fra Revolving Dansk og kanelsnegle og brød fra Meyers bageri klar til den danske Kronprinsesse, fødevaremininster Eva Kjer Hansen samt mere almindelige danskere og amerikanere, der lagde vejen forbi gadehjørnet i Manhattans vestlige bydel.

Stak kronjuvelerne i bolledej
Her blev Kronprinsessen blandt andet mødt af netop nordisk mad-pioner Claus Meyer, der snart åbner en madhal midt på Manhattan, og som introducerede prinsessen til det interimistiske bagekøkken slået op i en garage. 

- Det kan jeg da godt, lød det kækt fra Kronprinsessen, der overlod sin trøje til en assistent og lig de mange ivrige børn kastede sig over bagværk, mel og kagerulle for at bage kanelsnegle.

Skævende til sine noget yngre og aktive konkurrenter ved bordene syntes den royale bagermester undervejs lidt spørgende men fik dog kyndig vejledning af chefbager Meyer.

Mary var da heller ikke bleg for at fedte de kongelige kronjuveler til med mel og remonce og fik både slået i, svunget og snoet bolledejen, før hun hastede videre i sit travle program. Naturligvis med en pose friskbagt brød under armen og - selvom resultatet af de royale anstrengelser ikke blev offentliggjort - med et efter sigende 12-tal i bogen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter