Mandag var det planen, at dronning Margrethe skulle have besøgt Sankt Lukas Hospice i Hellerup i anledning af dets 25-års jubilæum.
Men for ganske kort tid siden blev aftalen slettet fra den kongelige kalender.
Ekstra Bladet var tidligere i dag i kontakt med kongehusets kommunikationsafdeling, der dog på daværende tidspunkt ikke kunne oplyse, hvorvidt besøget ville blive gennemført som planlagt.
I stedet henviste man til den elektroniske kalender, som nu altså er opdateret, der altså kunne afsløre dronningens ændrede planer.
Dronning Margrethe er meget arbejdsom og aflyser yderst sjældent en planlagt begivenhed, hvilket tyder på, at der næppe er bedring at spore hos den 83-årige prins.
Hun har været protektor for Sankt Lukasstiftelsen siden 2001, men stedets tilknytning til kongehuset tog sin begyndelse langt tidligere.
Margrethes farmor, dronning Alexandrine, var stedets første protektor, og døde faktisk på stiftelsen i 1952. Efter hendes død overtog hendes søn, kong Frederik d. 9. protektionen. Han blev siden efterfulgt af sin kone, dronning Ingrid, som Margrethe overtog fra efter hendes død i november 2000.
Det betyder prins Henrik for os
Med dagens aflysning har ingen af medlemmerne af den kongelige familie nogen planlagte besøg før fredag.
Her er det planen, at dronning Margrethe skal deltage i Skuespilhusets 10-års jubilæum, mens kronprinsesse Mary skal helt til Litauen, hvor hun skal være med til fejringen af 100-året for Republikken Litauens grundlæggelse.
Dronningen har været protektor for Sankt Lukasstiftelsen siden 2001. Stedet har en årelang tilknytning til kongehuset. Margrethes farmor, dronning Alexandrine, var stedets første protektor, og sov ind på stiftelsen i 1954. Efter hendes død overtog hendes søn, kong Frederik d. 9. protektionen. Han blev siden efterfulgt af sin kone, dronning Ingrid, som Margrethe overtog fra efter hendes død i november 2000.
Besøg på Riget
Tidligere søndag var dronning Margrethe på besøg på Rigshospitalet, hvor prins Henrik har været indlagt siden 28. januar. Her mødte hun sin yngste søn, prins Joachim, hans kone, prinsesse Marie, og børnene prins Felix, prinsesse Athena, prins Nikolai og prins Henrik, oplyste Ekstra Bladets reporter på stedet.
Efter et besøg på en times tid vendte dronningen tilbage til Fredensborg Slot, hvor hun har haft residens siden 2. februar, da det var planen, at prins Henrik skulle komme til hægterne her, efter sin indlæggelse.
Prins Henriks bror på vej til Danmark: - Hans tilstand er bekymrende
Kongehuset har ikke siden fredag meldt noget ud om prinsens sygdom. Her meddelte de, at prins Henriks tilstand var 'alvorligt forværret', og at kronprins Frederik var på vej hjem fra Sydkorea, hvor han opholdt sig i forbindelse med De Vinterolympiske Lege.
Prins Joachim, prinsesse Marie og dronningen besøgte prins Henrik