Der er intet, der ikke bliver berørt i dronning Margrethes nye bog, 'Undervejs'.
Her kan man læse om faderens alkoholproblemer, dronningens opvækst og en sjov historie om, hvordan dronningen begyndte at ryge for første gang.
'Jeg startede, da jeg var 17. Min far og mor havde røget i hele min barndom og en dag, da vi befandt os i en lille salon på Fredensborg, der var min mors kabinet - spurgte mine forældre, om jeg ville prøve at have en cigaret, det ville jeg da godt,' husker dronningen tilbage i bogen.
Gik ikke som forventet
Det gik dog ikke helt, som forældrene havde forestillet sig, erindrer regenten.
'Jeg synes, det smagte aldeles glimrende. De havde formentlig forestillet sig, at jeg syntes, at det var rædsomt, og at der derfor ville have en afskrækkende virkning. Men det var det ikke, slet ikke. Jeg syntes tværtimod, at der var glimrende, og jeg har strengt taget røget lige siden. Eftersom mine forældre havde introduceret mig til det, var der ligesom ikke mere at gøre,' lyder det.
Dronningen forklarer, at hun ikke røg meget i de tidlige år, men at det tog til op til studentereksamen.
'Undervejs' er udkommet på Politikens Forlag.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Dronning Margrethe overraskede Ulf Pilgaard under hans sidste optræden: