Nu siger prinsesse Benedikte farvel til prins Richard

Hele den danske kongefamilie er i Bad Berleburg for at tage afsked med prins Richard og støtte prinsesse Benedikte

Nu siger prinsesse Benedikte farvel til prins Richard

Ekstra Bladets kongelige reporter, Julie Kragh, fortæller om dagens bisættelse og gæsterne

I dag bliver prins Richard bisat fra Evangelische Stadtkirche, der ligger ganske tæt på Berleburg slot, der har været i prins Richards familie i århundreder. Prinsen døde pludseligt 13. marts 82 år gammel.

Nye detaljer: Sådan døde prins Richard

Klokken ni i morges blev hans kiste overført fra kapellet på Berleburg slot til Evangelische Stadtkirche.

Prinsesse Alexandra var tydeligt dybt berørt i morges, da hendes fars båres blev kørt fra slottet til kirken. Foto: AP
Prinsesse Alexandra var tydeligt dybt berørt i morges, da hendes fars båres blev kørt fra slottet til kirken. Foto: AP

En lang række kongelige fra hele Europa har meldt deres ankomst til bisættelsen, og i alt forventes omkring 400 mere eller mindre blåtblodede gæster til bisættelsen klokken 14. Politiet i Siegen-Wittgenstein har måttet hente forstærkninger fra andre politikredse og er oppe på omkring 100 mænd til at passe på de mange gæster.

Afdød prins brød sig ikke om rampelyset

- Vi har øget sikkerhed, fordi der er et stort antal vip-gæster til bisættelsen, fortæller Georg Baum, der er pressesekretær hos politiet i Sigen-Wittgenstein, til Ekstra Bladet.

Prins Richards søn, prins Gustav, gik efter sin fars båre. Foto: AP
Prins Richards søn, prins Gustav, gik efter sin fars båre. Foto: AP

Udover hans nærmeste familie bestående af hans hustru, prinsesse Benedikte, tre børn, prins Gustav og dennes forlovede, Carina Axelsson, prinsesse Alexandra og hendes mand, grev Jefferson von Pheil und Klein-Elgutt og parrets to børn, samt prinsesse Natalie og hendes mand, Alexander Johannsmann kommer også hele den danske kongefamilie – regentparret, kronprinsparret samt prins Joachim og prinsesse Marie. Den svenske dronning Silvia og prinsesse Madeleine, der er prinsesse Benediktes gudbarn, er også rejst til Berleburg, oplyser det svenske hof til Billed-Bladet. Det samme gør norske prinsesse Märtha Louise.