Annonce:
Annonce:

Omvej på over 400 kilometer: Danskere strømmer til Cayx

Prins Henriks elskede franske vinslot er stadig et tilløbsstykke blandt danske turister, der køber sig fattige i vin og kongeligt merchandise

Ægteparret Mads og Elena Graff var blandt de mange danskere, Ekstra Bladet mødte på ganske kort tid på Château de Cayx. Foto: Anthon Unger
Ægteparret Mads og Elena Graff var blandt de mange danskere, Ekstra Bladet mødte på ganske kort tid på Château de Cayx. Foto: Anthon Unger
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Kongelige

- Det har været en rigtig god sommer.

Sådan lyder det begejstret fra prins Henriks tidligere sekretariatsfuldmægtige Olivier Lescenecal, der er tilsynsførende på Château de Cayx.

Prins Henriks død i februar har nemlig på ingen måde betydet en nedgang i antallet af især danske turister, der lægger vejen forbi regentparrets sydfranske sommerslot, hvor dronningen for tiden holder ferie, og hvor hun torsdag formiddag genoptager en ti år gammel tradition.

I løbet af den time, Ekstra Bladet er på pletten ved slottets souvenirbutik, vælter det da også ind med solbrune og ferieklædte landsmænd, der er skal se, om den afdøde prins' vin nu også er noget værd.

Vrissen Joachim om fremtiden for Cayx: - Tag det nu roligt!

Fra venstre er det Simon, Pernille, Sune, Alberte, Jesper, Simon og Julie. Foto: Anthon Unger
Fra venstre er det Simon, Pernille, Sune, Alberte, Jesper, Simon og Julie. Foto: Anthon Unger

Blandt dem er fire unge par i slutningen af tyverne fra Storkøbenhavn, der holder ferie ikke langt fra slottet.

Annonce:

Ingen af dem er dog royalister, forsikrer de. Og dog.

- Vi var da med til Royal Run, indskyder en af piger.

- Ja, vi er fan af Frederik, tilføjer en anden.

Men når man nu er i nærheden, ville det da være mærkeligt ikke at besøge slottet.

- Man har det jo med at hylde danske ting, forklarer Simon, hvis forventninger til Henriks vin, der i 80’erne blev omtalt lidet flatterende som rævepis, dog var helt i bund. Men efter en smagsprøve i shoppen, ændrede den opfattelse sig.

- Vi blev positivt overraskede, konstaterer han, og det store selskab har da også investeret i en hel kasse.

Se billedet: Frede fester med stjernerne

 

Der er ingen 'rigtige' gardere på det franske slot, men et par enkelte udstillingsvarianter pynter. Foto: Anthon Unger
Der er ingen 'rigtige' gardere på det franske slot, men et par enkelte udstillingsvarianter pynter. Foto: Anthon Unger
 

Danskere på bilferie med hang til Malbec-vin kan få ordentligt læs på efter et besøg i butikken ved Château de Cayx. Foto: Anthon Unger
Danskere på bilferie med hang til Malbec-vin kan få ordentligt læs på efter et besøg i butikken ved Château de Cayx. Foto: Anthon Unger
 

***

Slut med et pift af prins

For 365 kroner kan man dufte af prins Henrik. Lidt endnu i hvert fald. Foto: Anthon Unger
For 365 kroner kan man dufte af prins Henrik. Lidt endnu i hvert fald. Foto: Anthon Unger
 

Det er ikke kun vin, der langes over disken i den kongelige souvenirshop. Danskere på langfart kan også læsse forklæder og kasketter med prins Henriks monogram i bagagerummet foruden vinoplukkere, -glas, og -karafler.

Annonce:

Butikkens nok mest eksotiske tilbud er dog Henriks helt egen parfume, ’H’, der blev sat i produktion af det danske firma Gosh i 2011, og som kun kan købes på Cayx for bare 49 euro – omtrent 365 kroner.

Det vil sige – lidt endnu i hvert fald. For den produceres nemlig ikke længere, oplyser marketingchef Annette Roesbjerg til Ekstra Bladet.

Drømmer man alligevel om at dufte som Henrik, der selv var med til at udvikle den kraftige duft, der beskrives som 'sensuel, frisk og varm på en majestætisk måde', er der håb endnu. Der er nemlig stadig en hel del tilbage, forsikrer de flinke sælgere i butikken.

Tre dage i Afrika: Fløj, spiste og boede på hotel for en million

***

Elisabeth Lemvigh, der er personlig assistent, og Jan Haugsted Petersen, der er hobbyvinavler, købte flere flasker vin. Foto: Anthon Unger
Elisabeth Lemvigh, der er personlig assistent, og Jan Haugsted Petersen, der er hobbyvinavler, købte flere flasker vin. Foto: Anthon Unger
 

Elisabeth Lemvigh, 62, og Jan Haugsted Petersen, 68, fra Vejle

Parret er i Frankrig for at gå på jagt og spille golf, men det blev alligevel også til en lille afstikker til vinslottet i Cayx.

- Jeg har læst fransk og er helt vild med prins Henrik. Jeg har læst alt, hvad han har skrevet og selvfølgelig også Surrugues bog ('Enegænger', red.), forklarer Elisabeth.

Annonce:

Prins Henriks vine kender parret dog ikke, 'men det kommer vi til', slår Jan fast.

En enkelt er indkøbt med henblik på at skulle drikkes i aften, mens resten skal med hjem sammen med et forklæde og en ostetallerken.

 

59-årige Elena og 65-årige Mads Graff fra Tinglev

En afstikker på over 400 kilometer betyder ikke noget for parret, der holder ferie i Frankrig for første gang nogensinde.

- Det er jo vores kongelige. Vi kan jo se på mange andre slotte hernede, men man har jo et helt andet tilhørsforhold, når det tilhører den kongelige familie, så selvfølgelig skulle vi da det, fortæller Elena, der ellers har lejet en lejlighed i Tailhac med manden Mads.

- Det var lidt af en omvej. I lyder som om, I følger meget med i de kongelige?

- Ja, det gør vi da. Og det er sjovt at opleve det her. Her er vildt flot og samtidig helt stille og roligt. Jeg kan godt forstå, at familien slapper af her, sagde Elena.

Oprindelig bedyrede ægteparret, at det kun var vinen, der trak fra den velassorterede slotsbutik, men de endte med at komme derfra med både forklæde og kasket med prins Henriks monogram – foruden vin naturligvis.

- Ja, det passer da lige til når vi griller, konstaterede de med et grin om indkøbet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: