2. januar tager prins Nikolai et stort skridt, når han flytter fra sin lejlighed på Amalienborg og ind i sin helt egen lejlighed på 70 kvadratmeter i indre København, som han har købt for 4.495.000 kroner.
Det skriver Se og Hør.
- Jeg har været glad for at bo ved Amalienborg, men da jeg fik muligheden for at købe lejligheden, slog jeg til, siger prins Nikolai gennem grevinde Alexandras privatsekretær, Helle von Wildenrath Løvgreen, til ugebladet.
Over for Ekstra Bladet bekræfter Helle von Wildenrath Løvgreen, at prins Nikolai flytter fra Amalienborg:
- Jeg kan bekræfte, at prins Nikolai har købt lejlighed, og at han flytter fra Amalienborg, siger hun til Ekstra Bladet og understreger, at hun ikke kan udtale sig yderligere om lejlighedskøbet.
Prinsesse Marie: - Det nytter ikke noget at brokke sig
Prins Nikolai kommer ifølge Se og Hør til at bo mellem Nørreport og Søerne i indre København, og det betyder dermed også, at prins Nikolai ikke længere skal have sin farmor, dronning Margrethe, som nabo.
Med den nye lejlighed kommer prins Nikolai til at bo tæt på sit studie på Copenhagen Business School på Frederiksberg, hvor han læser Business Administration and Service Management.
- Jeg er også glad for, at lejligheden er tættere på mit studie på CBS, fortæller prins Nikolai til Se og Hør.
I efteråret 2018 afbrød prins Nikolai sin militæruddanelse ved Hærens Sergentskole på Varde Kaserne, og derfor flyttede han tilbage til København.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.