'H.K.H. Prins Henriks tilstand alvorligt forværret', skriver kongehuset i en pressemeddelelse, der blev udsendt fredag morgen 08.00.
Kronprins Frederik er lige nu på vej hjem fra Sydkorea, hvor han var i forbindelse med afholdelsen af vinter OL.
Men selvom det ifølge prins Henriks bror kun er et spørgsmål om uger, så er han endnu ikke på vej til Danmark.
Det fortæller broderen, Étienne de Monpezat, til BT.
- Nej, jeg er ikke på vej til Danmark, for jeg venter på de seneste nyheder. Jeg ved, at min bror ikke har det godt. Det ser ud til at være et spørgsmål om uger, siger Étienne de Monpezat.
Til Ekstra Bladet tilføjer den tidligere journalist, at han afventer nyt om sin storebror - ligesom alle andre.
- Jeg håber det bedste, lyder det kortfattet.
Kongehus-ekspert er ikke i tvivl: Det ser sort ud for prins Henrik
Prins Henrik blev i slutningen af januar indlagt på Rigshospitalet. Her var han blevet undersøgt for en tumor i venstre lunge. Kongehuset meddelte dog, at der var tale om en godartet tumor.
Den 6. september sidste år meddelte kongehuset, at prinsen lider af demens. Meddelelsen kom efter prins Henrik var kommet med flere kritiske udtalelser om sin kone, og at han desuden nægtede at blive begravet ved siden af hende i Roskilde Domkirke.
Dengang fortalte broderen Étienne de Monpezat til Ekstra Bladet, at han godt kunne se, at broderen var begyndt at få problemer.
- Vi kan se, at han har problemer. Det ene øjeblik er han ikke helt tilstede, om du vil, men det andet øjeblik er han helt normal, forklarede Etienne de Monpezat i efteråret.
Erik Brandt om prins Henrik: I kan godt regne ud, den er gal
Broderen bor ligesom de fleste af prins Henriks søskende stadig i området omkring Cahors, hvor de er vokset op. Her plejer de at ses jævnligt, når Henrik opholder sig på regentparrets vinslot Cayx.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Meget alvorligt
Flere eksperter peger på, at kongehuset pressemeddelelse er et udtryk for at situationen er meget alvorlig.
- De (kongehuset, red.) fortæller os jo, at han ligger for døden. Det var det samme, da dronning Ingrid døde. Hun var også sløj det sidste stykke tid, og så fik man at vide, at familien var samlet hos hende på Fredensborg Slot. Kort efter døde hun. Det er den samme rutine, fortæller kongehus-ekspert Sebastian Olden-Jørgensen til Ekstra Bladet.
Prins Henriks tilstand alvorligt forværret
Henriks sygdom kan hjælpe tusindvis
Og særligt kronprinsens hjemrejse fra Sydkorea er meget opsigtsvækkende, mener eksperten.
- Det er et signal om sagens alvor. Særligt når det er noget, som kronprinsen prioriterer så højt, som de olympiske lege, siger han.
Kronprins Frederik hastede også hjem til Danmark, da dronning Ingrid lå for døden i november 2000.
Prins Henriks nære ven, Erik Brandt, fortæller til Ekstra Bladet, at familien er samlet omkring prins Henrik. Og kun familien.
Eksperter: Så alvorlig er prins Henriks sygdom
