Fiskekonserves, skimmelost og sprut i lange baner - liste afslører kongehusets mærkværdige madvaner
Da prins Joachim sammen med prinsesse Marie i sidste uge deltog i præsentationen af bogen 'Fyrstelige Måltider' på Amalienborg, åbnede han samtidig lidt op for posen med fødevareanekdoter fra barndommen.
Blandt andet afslørede han, at han og Frederik som børn havde fået klar besked af far Henrik om ALTID at spise, hvad der blev serveret.
- Det er ikke altid sjovt at få serveret kalvehjerne, når man er syv-otte år gammel. Heldigvis kan det serveres på mange måder. Og hvis man ikke ved, det er det, man spiser, så ender man måske med at sige: 'Det smager faktisk godt', siger Joachim til Billed-Bladet.
Prins Joachim om sin far: Vi er lettede
Han oplyser desuden at bardommen fyldt med mere eller mindre mærkværdige hofretter ikke har gjort ham for fin til at nyde en hotdog.
- Jeg er en meget stor hotdog-kritiker. Tro mig. Jeg kender mine hotdog-stands og pølsevogne rundt om i byen understreger Joachim til ugebladet.
Bogen 'Fyrstelige Måltider', som pressemødet drejede sig om, er skrevet af eksperter i madhistorie og har til hensigt at tage læseren med tilbage gennem tiden og give et indblik i, hvad kongelige og adelige har proppet i munden gennem årene.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.