Prins Joachim i 'Go' aften Danmark': - Dybt tragisk og dybt uretfærdigt

Det er ikke ofte, at en enkelt gæst får så meget taletid i 'Go'aften Danmark'

Foto: Polfoto
Foto: Polfoto
Følg Underholdning
Følg Kongelige

Tv-værten Michèlle Bellaiche havde torsdag aften øvet sig i at sige 'De' i stedet for 'du', da hun havde fornemt royalt besøg i 'Go'aften Danmark'.

Det var i sin egenskab af protektor for organisationen Care, at selveste prins Joachim dukkede op i primetime-tv. Her fik kan nærmest ubegrænset taletid, da han fortalte om den rejse, han var på i Nepal for tre uger siden.

Jokke kommer i 'Go'aften Danmark'

Prinsen fortalte blandt andet, at han havde besøgt de kasteløse i landet, og det havde gjort et stort indtryk på ham.

- De stakler er født under en uheldig stjerne. Dybt tragisk og dybt uretfærdigt, sagde Joachim, der under sin rejse så et projekt, der arbejder for at give de kasteløse, der ikke kan eje noget, ret til at forpagte jord.

- På den måde kan de pludselig brødføde sig selv og måske endda sælge noget på markedet, sagde prins Joachim og forklarede, at handel er en god måde for de udstødte at blive interessante og accepterede af resten af befolkningen i Nepal.

Fire heldige unger
Oplevelserne i Nepals fattigdom står i skærende kontrast til det liv, som prins Joachim og hans egne fire børn lever under. Og der var da også lagt i kakkelovnen til, at Jokke skulle tale lidt om sit privatliv i 'Go'aften Danmark', men det blev til lidt af fuser om, hvordan han taler med sine børn om sådan et besøg hos fattige mennesker.

- En hver rejse væk fra sin familie er et savn. Det er det også for dem, sagde prinsen med henvisning til sine børn.

Fra sin rejse har prins Joachim fortalt sine små arvinger, at børn i Nepal har det noget anderledes end børn i Danmark.

Prins Joachim spænder livremmen ind

- Vi taler om det, jeg har set - i øjenhøjde! At børn i Nepal kan bo under så vanskelige forhold, at der måske skal gå halvanden time efter vand eller to timer for at komme i skole, sagde han.

- De små derhjemme har en sund nysgerrig tilgang til det, og det sætter tingene godt i perspektiv for dem, når jeg fortæller om, at børn skal gå i halvanden time for at komme i skole.

Michèlle Bellaiche virkede oprigtigt begejstret for den kongelige historie fra Nepal. Den kan Care vist også kun være. Bedre reklame i bedste sendetid fås vist ikke.

Pas på! Nu rammer fart-prinsens søn snart vejene

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner selvskade for regeringen og Danmark

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind