I dag blev prins Henrik bisat i Christiansborg Slotskirke med blot 60 inviterede gæster.
Udover kongefamilien var også dronning Margrethes to søstre, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie, tilstede. Det samme var sidstnævntes mand, kong Konstantin.
Også grevinde Alexandra var blevet inviteret til den - set med kongelige øjne - lille ceremoni.
På gæstelisten var naturligvis også prins Henriks fire søskende, der var kommet til Danmark for at sige et sidste à dieu til deres bror. Hans ældste bror, Étienne de Monpezat, der er tidligere journalist og forfatter, var meget rørt over bisættelsen.
- Det var meget, meget rørende. Magnique. Alle var meget rørte. Det var meget stærkt, fortæller han til Ekstra Bladet nogle timer efter højtideligheden i Christiansborg Slotskirke.
Kongehus-ekspert: - Det har været en horribel tid for dronningen
- Var det i din brors ånd?
- Ja. Han havde truffet den beslutning, og alle havde forstået, at han ønskede noget helt simpelt. Og det fik han, forklarer han.
Søster Catherine, der er nonne, ankom som den første af de fire Monpezat-søskende til København.
- Naturligvis var vi her alle. Andre ville også gerne have deltaget, mens Henri havde besluttet kun at være sammen med sine brødre og søstre og de nærmeste, så det respekterede vi alle, tilføjede den 75-årige forfatter om prins Henriks store familie, der alle har boet på Fredensborg Slot de seneste dag.
- Vi har alle været sammen på Fredensborg i familiens skød, slutter han.
Ekspert om præstens tale til Henrik: - Alt andet ville have været historieforvanskning