Selv om Henrik nu 'kun' er almindelig prins og ikke kan skrive prinsgemal på visitkortet, så behøver han ikke - som Ekstra Bladet skrev tidligere - at bekymre sig for, at den nu står på leverpostej fremfor gåsepostej.
Der bliver nemlig ikke skåret i apanagen til trods for, at han nu både er gået på pension og har neddroslet sin titel.
Nøgen Søs Fenger afsløret af radiostation
Det betyder, at han fortsat vil få otte millioner kroner om året som led i, at han hvert år er garanteret ti procent af dronning Margrethes apanage.
Udregnet efter en almindelig lønmodtagers 220 arbejdsdage om året, betyder det, at den nu helt ordinære prins får en dagløn på 36.363 kroner.
I virkeligheden er beløbet tættere på 80.000 kroner, fordi han ligesom de øvrige kongelige slipper for at betale skat.
Skal man have 36.363 kroner udbetalt om dagen, skal en topskatteplaget dansker tjene i nærheden af 80.000 kroner.
Beholder pensionen trods titel-farvel
Til sammenligning er folkepensionen på 9199 kroner for gifte og samlevende.
Det betyder, at prins Henrik tjener det samme som 318 folkepensionister, når man indregner skattefritagelsen.
Kongehuset har konsekvent afvist, at Henriks selvpensionering betyder, at han ikke skal have apanage fremover.
Første dag med ny titel: Vendte ryggen til pressen
Reelt indgår hans penge da også i den daglige husholdning, da reglen om hans ti procent mere blev vedtaget, fordi prins Henrik syntes, det var pinligt, at han skulle bede sin kone om lommepenge.
På den måde kunne han henholde sig til, at det var hans egne penge, selv om de indgår på lige fod med Margrethes andel af apanagen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.