Annonce:
Annonce:

Prinsesse Marie: Det bliver et nyt liv

Et nyt liv venter forude, når prinsesse Marie og prins Joachim rykker til Washington D.C. Det fortalte prinsesse Marie mandag til den fremmødte presse

Annonce:
Følg Underholdning
Følg Kongelige

Når prins Joachim og prinsesse Marie senere på året skifter baguettes ud med burgere, venter der et helt nyt liv.

Det fortalte prinsessen til den fremmødte presse, der mandag mødte prinsesse Marie i Odense, hvor hun som protektor åbnede Landsforeningen Autismens nationale konference Sikon.

- Det er et spændende nyt kapitel, vi glæder os rigtig meget til Washington, og det bliver et nyt liv. Så det er meget spændende, sagde prinsessen.

- De ved ikke rigtig endnu, men jeg tror, at de glæder sig, lød det videre fra prinsesse Marie, da hun blev spurgt til, hvordan hendes og Joachims to børn, komtesse Athena og grev Henrik, har taget nyheden om flytningen til Washington D.C, der skyldes, at prins Joachim har fået et nyt job som forsvarsindustriattaché.

Prinsesse Marie sætter nu ord på, hvordan det var at besøge dronningen første gang, siden regenten tog titler fra hendes børn

Annonce:

Familien har siden 2019 boet i Frankrig, hvor prins Joachim startede på det militære uddannelsesforløb. 1. september 2020 tiltrådte prinsen sit nuværende job som forsvarsattaché på den danske ambassade Paris. Kontrakten lød på to år med mulighed for forlængelse.

Ikke eget ønske
I sommeren 2020 gav prinsesse Marie i et interview med Se og Hør udtryk for, at beslutningen om at flytte til Frankrig ikke ligefrem var parrets eget ønske.

- Det er ikke altid os, der bestemmer. Jeg synes, det er vigtigt at vide, lød det dengang fra Marie. Hvorvidt beslutningen om Washington D.C er parrets egen, står hen i det uvisse.

Da Ekstra Bladet i marts mødte prinsen i Paris, undlod prinsen nemlig at svare direkte på det spørgsmål.

- Det er noget, jeg har haft i tankerne et stykke tid og set frem til længe, lød det i stedet fra prins Joachim.

Rigtig godt
Mandag foran Odeon i Odense blev også dagen, hvor prinsesse Marie satte ord på, hvordan det var at blive genforenet med svigermor, dronning Margrethe, i forbindelse med dronningens 83-års fødselsdag i forrige uge.

Annonce:

- Det var rigtig godt, svarede Marie hurtigt, da Ekstra Bladet spurgte hende, hvordan mødet, der fandt sted i forbindelse med dronningens 83-års fødselsdag, var gået.

Dronningen fødselsdag var det første officielle møde mellem prinsesse Marie og dronningen siden den historiske krise, der blev udløst af dronning Margrethes beslutning om at fratage prins Joachims fire børn - hvoraf prinsesse Marie er mor til de to yngste - deres titler som prinser og prinsesse.

Første afbud fra prinsessen kom få dage før dronning Margrethes udmelding om titlerne.

Dronningen havde i forbindelse med sit 50-års regeringsjubilæum inviteret regeringen, Folketinget og de danske EU-parlamentarikere samt den kongelige familie indenfor til fest. Her meldte både prins Joachim og prinsesse Marie afbud, kunne Billed-Bladet fortælle.

Også ved det traditionsrige nytårstaffel meldte prinsesse Marie afbud. Her lød grunden, at grev Henrik var syg.

Prins Joachim var dog til stede ved nytårstaflet, der lå samme dag, som titlerne officielt blev taget fra prins Joachims fire børn, nemlig 1. januar.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Prins Joachim fortæller for første gang om, hvordan familien har det, efter at hans fire børn fik frataget deres titler som prinser og prinsesse. Læs mere her.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
En formand, der gør, hvad der bliver sagt
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: