Der er kun seks dage til, at den populære prinsesse Marie runder et skarpt hjørne og fylder 40 år. I den anledning har Jyllands-Posten lavet et fødselsdag-interview, hvor prinsesse Marie afslører, at hendes trygge verden pludselig brød sammen, da hendes forældre blev skilt, dengang hun kun var 11 år gammel.
Prinsesse Marie græd ved ambassaden
- På grund af skilsmissen var min familie ikke længere den trygge base, jeg havde følt før. Min far var meget ked af det, og min mor havde en ny mand, som jeg aldrig havde mødt før. Og selv om min mor altid har været fantastisk over for mig, så elskede jeg også min far rigtig meget. Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke var glad for min mors beslutning. Jeg var faktisk meget vred på hende, fortæller prinsesse Marie, der efterfølgende som 13-årig kom på en international kostskole i Schweiz. Et sted hun elskede at være og som gjorde den unge Marie Cavallier åben over for verden.
Se hele Jyllands-Postens interview med prinsesse Marie her
På grund af sin skilsmisse-ramte barndom er faste rammer derfor i dag meget vigtige for prinsesse Marie i sin dagligdag med sine børn. Og hun ønsker at skabe et hjem, hvor de kan føle sig trygge.
Prinsesse Marie har i øvrigt et fantastisk forhold til både sin mor og sin far i dag, men hun indrømmer, at det tidligere har været vanskeligt.
- Det har måske udviklet mig på en god måde, men i lang tid, havde jeg svært ved at stole på andre. Alt gik i stykker, da de blev skilt. Og da alt gik i stykker, reagerede jeg som barn ved at at være selvstændig og stærk og ikke vise, at jeg havde brug for nogen, fortæller prinsesse Marie til Jyllands-Posten i interviewet.
Prinsesse Maries g-streng sparker røv