Torsdag sov grevinde Alexandras mor ind.
Grevinde Alexandras mor er død
Christa Manley blev 89-årig og efterlader sig tre døtre og en række børnebørn.
Blandt de sørgende børnebørn er eksprinserne Nikolai og Felix, der begge i dag har titel af greve.
Nu sætter de to tidligere medlemmer af det danske kongehus ord på tabet af deres mormor.
- Grandma betød uendelig meget for os og har været en en vigtig del af vores opvækst. Det er et stort tab for min bror og mig, fortæller grev Nikolai til Billed-Bladet gennem grevinde Alexandras presserådgiver Helle von Wildenrath Løvgreen.
I weekend satte grevinde Alexandra ord på tabet af sin mor, som hun var hos i Wien, da hun trak vejret sidste gang.
- Hun elskede sin familie og sine venner og elskede at rejse. Hun havde en stor appetit på livet – og det blev givet videre til os, sagde grevinde Alexandra lørdag til B.T.
Grevinde Alexandras mistede i 2010 sin far, Richard Nigel Manley, hvilket betyder, at grevinde Alexandra nu er forældreløs.
Christa og Richard Manley boede i en årrække i Danmark, da Nikolai og Felix var små, og i 2020 boede Alexandras mor for en kort stund igen i Danmark. Her hentede grevinden Christa Manley, så hun under coronapandemien ikke skulle sidde alene i lejligheden i Wien.
Bisættelsen finder ifølge Helle von Wildenrath Løvgreen sted i slutningen af måneden, hvor Christa Manley vil blive bisat ved siden af sin mand.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Hør alle de vildeste detaljer fra Prins Harrys nye bog i 'Der er brev' herunder eller i din podcast-app