Hvert år modtager dronning Margrethe 79.066.882 kroner fra de danske skatteydere i statsydelse, men det svimlende beløb er ikke altid nok til at økonomien til at løbe rundt.

Sidste år kom Kongehuset derfor ud med et underskud på lidt over fire millioner kroner for regnskabsåret 2015. Årsagen? Margrethe var fyldt halvrundt, og dét skulle naturligvis fejres behørigt.

Sidste år så det væsentligt bedre ud for kongefamilien. Det viser Kongehusets årsrapport, der netop er offentliggjort.

En halv million var tilbage på den kongelige kistebund, da alle indtægter og udgifter var gjort op for 2016, og dermed udgjorde Dronningens opsparing knap 17 millioner kroner per 31. december.

Den største post på Kongehusets husholdningsregnskab er udgifter til dets mange tjenende ånder. Over 50 millioner blev der brugt i 2016 på de knap 100 fastansatte i Dronning Margrethe den Andens Civiliste, der udover Margrethe også omfatter kong Henrik og prinsesse Benedikte, der begge bliver direkte aflønnet af henholdsvis deres kone og storesøster.

Den post er steget med knap en million fra 2015 til 2016, men der er til gengæld andre poster, hvor der er blevet sparet i en grad, at eksperterne fra ’Luksusfælden’ ville finde de helt store smil frem.

Hoffets driftsomkostninger er således gået fra over 11 millioner til lidt over otte millioner, ligesom også ejendomsomkostningerne er formindsket med knap to millioner kroner.

Frede endte med røde tal
Modsat hos Margrethe og co. er der ikke grønne tal hos Kronprinsparret, hvis økonomi også bliver behandlet i årsrapporten.

Frederik og Mary modtager 19.462.031 kroner årligt, men de knap 20 millioner kroner har ikke været nok.

De moderigtige par overfører således et for de finere kredse beskedent underskud på 22.000 kroner til næste regnskabsår.

Prins Joachims økonomi bliver der ikke nærmere redegjort for. Af årsrapporten fremgår det blot, at den 47-årige prins har modtaget 3.439.943 kroner i årpenge.

Sådan bliver pengene fordelt

Siden 1972 har Dronning Margrethe regeret Danmark. I det første år fik hun omkring 8 millioner kroner. Nu får hun omkring ni gange så meget. Hun aflønner sin mand og lillesøsteren Benedikte.

Som Dronningens ægtemand får kong Henrik også årpenge, men han får langt mindre end dronningen. Helt præcis 10 procent af sin hustrus årlige beløb. Det beløb er forblevet uændret, selvom Henrik gik på en slags kongelig pension ved udgangen af 2015.

Dronningens søster får knap 1,2 millioner kroner af skatteborgernes penge. Det skyldes, at hun har en række officielle opgaver for Danmark, selvom hun har boet i Berleburg i Tyskland siden 1968, hvor hun blev gift med prins Richard, der døde sidste måned.

Frederik og og Mary har sammen fire børn, som de blandt andet skal bruge deres knap 20 millioner kroner på. Den ældste er 11-årige Christian Valdemar Henri John, der er nummer to i den danske tronfølge.

To millioner af Frederiks årpenge er direkte øremærket den australsk-fødte Mary.

Jokke blev i 1995 gift med Alexandra. Omtrent et årti senere blev de skilt. I 2008 blev prins Joachim gift med franske Marie Cavallier, som bliver kaldt prinsesse Marie.

Danskerne: 100 millioner er udmærket

Ekstra Bladet har spurgt tre danskere om deres holdning til, at de royale i 2016 modtog omkring 100 millioner kroner tilsammen.

- Synes du, at det er retfærdigt, at de royale får millioner om året?

- Nej, det er for meget. Især Prins Henrik skal have mindre. Han er jo pensioneret og laver ikke noget for pengene.

- Kunne man bruge pengene på et bedre formål?

- Ja, for eksempel inden for det sociale område. Sygehusene kunne godt trænge til flere penge.

- Er det i orden, at de royale får 100 millioner om året?

- Det er det helt sikkert. Kongehuset er en del af Danmark og en del af vores historie. Jeg går ind for kongehuset og synes, at det er alle pengene værd.

- Ville det også være o.k., hvis de royale skulle have 210 millioner kroner om året?

- Ja, vi har penge nok. Politikerne skyder jo penge efter mange ting. Jeg vil hellere kritisere politikernes betaling, som jeg mener er for høj.

- Går du ind for kongehuset?

- Ja, det gør jeg. Det er godt nok lidt mærkeligt, at man er født ind i det, men jeg går ind for kongehuset.

- Er pengene til kongehuset givet godt ud?

- Ja, hvis man vælger at have et kongehus, skal det også være ordenligt. Det skal følge med internationalt. Det skal jo have en vis standard.