Annonce:
Annonce:

Sådan skal hun fejres

Dronningen har været regent i 50 år, og det kommer ikke til at gå ubemærket hen

Dronning Margrethe har til januar siddet på tronen i 50 år. Foto: Jonas Olufson
Dronning Margrethe har til januar siddet på tronen i 50 år. Foto: Jonas Olufson
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Kongelige

Dronning Margrethe har 14. januar 2022 været regent for danskerne i 50 år.

Dagen markerer dødsdagen for kong Frederik 9., hvor dronningen efterfulgte sin far på tronen.

Nu skal dronningen fejre sine mange år som danskernes royale overhoved, og det bliver i stor stil.

Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

'Dronningens 50-års regeringsjubilæum vil blive markeret og højtideligholdt med en række begivenheder i midten af januar, hvor den kongelige familie, repræsentanter for det officielle Danmark og en række udenlandske gæster vil deltage', lyder det indledningsvist.

For få dage siden dukkede Daisy op på scenen i Cirkusrevyen, da Ulf Pilgaard var på scenen i rollen som dronning for sidste gang. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
For få dage siden dukkede Daisy op på scenen i Cirkusrevyen, da Ulf Pilgaard var på scenen i rollen som dronning for sidste gang. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Daisy kommer i forbindelse med jubilæet også til at dele sit liv med offentligheden.

'Derudover vil jubilæet i løbet af 2022 blive markeret med begivenheder flere steder i landet. Dronningen vil herudover i forbindelse med regeringsjubilæet i en række interviews, tv-dokumentarer og bogudgivelser fortælle om sit liv og virke. Det fulde program for jubilæumsåret offentliggøres senere', lyder det.

Indtil videre går programmet på, at dronningen skal fejres fra 10. januar til 16. januar.

Sådan fejres dronningen

Mandag 10. januar

• Dronningen afholder pressemøde på Amalienborg.

Torsdag 13. januar

• Dronningen åbner udstillingen En Dronnings Smykkeskrin på Kongernes Samling - Amalienborgmuseet.

Fredag 14. januar

• Dronningen og kronprinsen indleder dagen med statsråd på Christiansborg Slot.

• Dronningen deltager sammen med kronprinsparret og prins Joachim og prinsesse Marie i Folketingets markering af jubilæet.

• Senere samme dag vil der være kranselægning ved Frederik 9. og dronning ingrids grav ved Roskilde Domkirke i anledning af 50-årsdagen for Frederik 9.s død.

Lørdag 15. januar

• Dronningen og den kongelige familie viser sig på balkonen på Christian IX’s Palæ på Amalienborg i forbindelse med vagtskiftet kl. 12.

• Dronningen kører i karet til Københavns Rådhus, hvor der vil være fejring og officiel frokost, og hvor dronningen vil vise sig på rådhusets balkon.

• Jubilæet markeres om aftenen med en festforestilling på Gamle Scene i Det Kongelige Teater. Dronningen ankommer til den festlige aften i karet fra Amalienborg med eskorte af Gardehusarregimentets Hesteskadron. Festforestillingen transmitteres af DR.

Søndag 16. januar

• Festgudstjeneste i Vor Frue Kirke i København.

• Om aftenen afholder dronningen gallataffel på Christiansborg Slot, hvor den kongelige familie, udenlandske gæster og repræsentanter for det officielle Danmark deltager. Gallataflet transmitteres af TV 2.

Hele Danmarks dronning fejres i stor stil, når hun holder jubilæum næste år. Foto: Henning Hjorth
Hele Danmarks dronning fejres i stor stil, når hun holder jubilæum næste år. Foto: Henning Hjorth
 

Dronningen deltog sammen med kronprinsen i Folketingets åbning tirsdag. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Dronningen deltog sammen med kronprinsen i Folketingets åbning tirsdag. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: