Annonce:
Annonce:

Sådan undgår Jokke fransk skat

Prinsen har fået tildelt diplomatstatus og skal dermed betale skat i sit hjemland, hvor han er skattefritaget

Prins Joachim tiltrådte som forsvarsattaché allerede i september, kort efter han blev ramt af en blodprop i hjernen på en ferie på kongefamiliens franske vinslot. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Prins Joachim tiltrådte som forsvarsattaché allerede i september, kort efter han blev ramt af en blodprop i hjernen på en ferie på kongefamiliens franske vinslot. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Kongelige

Det kunne have givet anledning til søvnløse nætter, da Joachim flyttede til Paris sensommeren sidste år for at læse militære studier på École Militaire.

Med i bagagen pakkede han hver og en af de månedlige 303.923 kroner, han får udbetalt af den danske stat i årpenge.

De medbragte årpenge rejser dog et væsentligt skattemæssigt spørgsmål.

I Danmark er prins Joachim fritaget indkomstskat, men hvad med i Frankrig, hvor man har et omtrent lige så højt skattetryk som i Danmark?

Den danske skattefritagelse rækker ikke ud over kongerigets grænser, og derfor kunne et besøg fra fransk skattefar gøre et alvorligt indhug i prinsens privatøkonomi.

Annonce:

Prins Joachim undgår dog den økonomiske kattepine i Frankrig, hvor udlændinge med en økonomi i Jokke-klasse ville blive beskattet 45 procent alene på indkomsten efter ved længere ophold i landet.

Diplomatstatus
Manøvren består i, at prinsen først i forbindelse med sin uddannelse på École Militaire og senere som forsvarsattaché i Frankrig har opnået status som diplomat gennem Udenrigsministeriet.

Det bekræfter ministeriet over for Ekstra Bladet.

'Udenrigsministeriet oplyser, at H.K.H. Prins Joachim opnåede diplomatstatus i forbindelse med sin uddannelse på École Militaire.'

'Forsvarsattachéer har diplomatisk immunitet efter Wienerkonventionerne, på samme vis som andre diplomater.'

'Prins Joachim vil således som forsvarsattaché få diplomatisk immunitet i det land han er anmeldt, altså Frankrig,' skriver en presserådgiver i ministeriet.

Hvad er diplomatstatus?

Joachim er hævet over loven i Frankrig på grund af sin immunitet som diplomat, og på den måde kan han ikke straffes ved domstolene, ligesom han ikke kan det i Danmark, hvor hans immunitet er grundlovssikret.

Som en af de få danske studerende i Frankrig slipper han dermed for at betale skat og afgifter i republikken.

Joachim har desuden på lige fod med resten af kongefamilien diplomatpas. Et diplomatpas er et rejsedokument, som ikke påvirker skatteforhold.

Kilde: Wienerkonventionen/Udenrigsministeriet

Af hensyn til forholdet med franske myndigheder afviser Udenrigsministeriet at give Ekstra Bladet aktindsigt behandlingen af Joachims diplomatstatus.

Annonce:

En undtagelse
Mens det er almindelig praksis, at en udstationeret forsvarsattaché som Joachim får diplomatstatus, findes der ikke fortilfælde, hvor en dansk soldat på École Militaire har fået det.

Det viser Ekstra Bladets aktindsigt hos Udenrigsministeriet.

Ifølge Frederik Harhoff, der er professor emeritus ved Syddansk Universitet, følger Danmark og Frankrig normal folkeretlig praksis ved at tildele Joachim diplomatstatus som studerende.

- Det skal ses som en almindelig anerkendelse af hans status som beskyttet medlem af kongehuset i en situation, hvor han ikke kun optræder i repræsentativt ærinde.

- Når Frankrig får prinsen på besøg, giver man ham selvfølgelig status som diplomat, siger Frederik Harhoff.

Det vil dog være langt mere besværligt for hr. og fru Jensen at gøre Joachim kunsten efter.

- Du og jeg ville ikke kunne få diplomatstatus som studerende på akademiet, fordi vi ville deltage i kurset som privatpersoner og ikke danske stats-repræsentanter, forklarer Frederik Harhoff.

Bliver væk: - Man får ikke noget ud af Joachim

Lukker i: - Ja, men tak for i dag

Annonce:

Presset til Paris: - Der har været et problem

Efter sygemelding: Her er Jokkes redningsmand

Efter blodprop: Jokke udskyder attaché-job

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
’Man behøver ikke have ondt af Joachim, men...’
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: